Annonce
Esbjerg

Auraskolen: Den lave klassekvotient trækker forældre til privatskolen

Auraskolens konstituerede skoledistriktschef, Søren Rahbek, er optaget af, hvor god Esbjerg Kommune er til at tiltrække og fastholde børnefamilier: - At få flere uddannelser til Esbjerg er her det helt afgørende, for tendensen er jo, at rigtig mange bliver boende i den by, de uddanner sig i, siger Søren Rahbek. Arkivfoto
Sønderrisskolen og Bryndum Skole står ifølge prognoserne til at miste 17 og 27 børn i deres 0. klasse inden for de næste ti år. Men Auraskolens konstituerede leder sætter sin lid til, at nyudstykninger vil ændre på tallene, og han værdsætter konkurrencen fra Markusskolen.

ESBJERG: Auraskolen er blandt de skoler, der har oplevet de største udsving i antallet af 0.-klasses-elever fra sidste år og til i år. På Bryndun Skole er antallet faldet fra 65 til 49 elever, men der på Hjerting Skole starter 82 elever i 0. klasse i år, hvor det sidste år gjaldt 59 elever. Altså en stigning på hele 23 elever.

Sønderrisskolen ligger stabilt, med en stigning på tre elever, fra 79 til 82 elever.

Men de store udsving på skolerne siden sidste år bekymrer ikke konstitueret skoleleder Søren Rahbek. Han er mere optaget af de langsigtede prognoser og af byudviklingen og folkeskolernes konkurrence med privatskolerne.

- Sidste år var af en eller anden grund et særligt år, hvor der var et helt andet antal seksårige børn i de her områder end der plejer. I Bryndum langt færre, og i Hjerting mange flere. Og det handler jo i virkeligheden bare om, hvor mange der besluttede sig for at få børn dengang for nu syv år siden. I år er tallene så tilbage til normalområdet, for Bryndum vil typisk ligge på de der 45-50 børn på en årgang. Og Hjerting Skole og Sønderrisskolen vil ligge på 70-80 børn, siger Søren Rahbek.

Annonce
Esbjergs skolevæsen er godt og konkurrencedygtigt målt op mod privatskolerne. Der er dog ingen tvivl om, at kunne vi få en lavere klassekvotient, ville vi stå endnu stærkere.

Søren Rahbek, konstitueret skoleleder på Auraskolen

Ønsket om mindre klasser

Ser man på, hvor mange seksårige, der bor i områderne, skal stort set alle da også på den lokale folkeskole i Bryndum og Hjerting. I Sønderris er det til gengæld kun 82 ud af områdets 112 seksårige, der er startet på Sønderrisskolen. Resten skal for en stor dels vedkommende gå på områdets kristne friskole, Markusskolen.

- Vi ved, de tager på Markusskolen. Det har været virkeligheden i Sønderris i mange år, og senest udbyggede Markusskolen jo for nogle år siden, så de kan optage endnu flere elever. Vi ved, at nogle forældre vælger Markusskolen, fordi de er af kristen observans, men der er også rigtig mange, hvor den lave klassekvotient gør udfaldet. Den slags kigger forældre ind i, og på Markusskolen er du garanteret, at der kun er 20-21 elever i indskolingsklasserne. Den kan vi ikke garantere, for vi skal jo være en skole med plads til alle, siger Søren Rahbek.

Også Esbjerg International School ligger i Auraskolens område og snupper nogle af eleverne.

- Men vi har det fint med, at der er en international skole og en friskole i området. Vi arbejder selvfølgelig ud fra, at vi helst vil hugge deres kunder, men vi ser ikke et problem i, at vi med noget konkurrence bliver holdt skarpe, og at der er nogle at måle sig op mod. Slet ikke.

Byudvikling vigtig for Bryndum

Noget, Søren Rahbek ligesom andre skoleledere, kigger meget på, er befolkningsprognoserne. Her spår tallene, at Sønderrisskolen vil have 17 færre seksårige, der starter i 0. klasse om ti år, mens Bryndum Skole tilsvarende mister 27 0.-klasses-elever. Hjerting Skole står til at få 12 flere elever i børnehaveklassen, end den har i dag.

- Prognoserne plejer faktisk at holde godt, men lige i Sønderris-området er der jo en del udstykninger på vej, som ikke er regnet med. Så jeg tror, tallene ændrer sig. Tarp og Bryndum er mere usikkert. Laver man byudvikling, kan Bryndum Skole nok holde niveauet. Gør man ikke, bliver skolen tosporet eller måske endnu mindre, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce