Annonce
Esbjerg

Auraskolen: Den lave klassekvotient trækker forældre til privatskolen

Auraskolens konstituerede skoledistriktschef, Søren Rahbek, er optaget af, hvor god Esbjerg Kommune er til at tiltrække og fastholde børnefamilier: - At få flere uddannelser til Esbjerg er her det helt afgørende, for tendensen er jo, at rigtig mange bliver boende i den by, de uddanner sig i, siger Søren Rahbek. Arkivfoto
Sønderrisskolen og Bryndum Skole står ifølge prognoserne til at miste 17 og 27 børn i deres 0. klasse inden for de næste ti år. Men Auraskolens konstituerede leder sætter sin lid til, at nyudstykninger vil ændre på tallene, og han værdsætter konkurrencen fra Markusskolen.

ESBJERG: Auraskolen er blandt de skoler, der har oplevet de største udsving i antallet af 0.-klasses-elever fra sidste år og til i år. På Bryndun Skole er antallet faldet fra 65 til 49 elever, men der på Hjerting Skole starter 82 elever i 0. klasse i år, hvor det sidste år gjaldt 59 elever. Altså en stigning på hele 23 elever.

Sønderrisskolen ligger stabilt, med en stigning på tre elever, fra 79 til 82 elever.

Men de store udsving på skolerne siden sidste år bekymrer ikke konstitueret skoleleder Søren Rahbek. Han er mere optaget af de langsigtede prognoser og af byudviklingen og folkeskolernes konkurrence med privatskolerne.

- Sidste år var af en eller anden grund et særligt år, hvor der var et helt andet antal seksårige børn i de her områder end der plejer. I Bryndum langt færre, og i Hjerting mange flere. Og det handler jo i virkeligheden bare om, hvor mange der besluttede sig for at få børn dengang for nu syv år siden. I år er tallene så tilbage til normalområdet, for Bryndum vil typisk ligge på de der 45-50 børn på en årgang. Og Hjerting Skole og Sønderrisskolen vil ligge på 70-80 børn, siger Søren Rahbek.

Annonce
Esbjergs skolevæsen er godt og konkurrencedygtigt målt op mod privatskolerne. Der er dog ingen tvivl om, at kunne vi få en lavere klassekvotient, ville vi stå endnu stærkere.

Søren Rahbek, konstitueret skoleleder på Auraskolen

Ønsket om mindre klasser

Ser man på, hvor mange seksårige, der bor i områderne, skal stort set alle da også på den lokale folkeskole i Bryndum og Hjerting. I Sønderris er det til gengæld kun 82 ud af områdets 112 seksårige, der er startet på Sønderrisskolen. Resten skal for en stor dels vedkommende gå på områdets kristne friskole, Markusskolen.

- Vi ved, de tager på Markusskolen. Det har været virkeligheden i Sønderris i mange år, og senest udbyggede Markusskolen jo for nogle år siden, så de kan optage endnu flere elever. Vi ved, at nogle forældre vælger Markusskolen, fordi de er af kristen observans, men der er også rigtig mange, hvor den lave klassekvotient gør udfaldet. Den slags kigger forældre ind i, og på Markusskolen er du garanteret, at der kun er 20-21 elever i indskolingsklasserne. Den kan vi ikke garantere, for vi skal jo være en skole med plads til alle, siger Søren Rahbek.

Også Esbjerg International School ligger i Auraskolens område og snupper nogle af eleverne.

- Men vi har det fint med, at der er en international skole og en friskole i området. Vi arbejder selvfølgelig ud fra, at vi helst vil hugge deres kunder, men vi ser ikke et problem i, at vi med noget konkurrence bliver holdt skarpe, og at der er nogle at måle sig op mod. Slet ikke.

Byudvikling vigtig for Bryndum

Noget, Søren Rahbek ligesom andre skoleledere, kigger meget på, er befolkningsprognoserne. Her spår tallene, at Sønderrisskolen vil have 17 færre seksårige, der starter i 0. klasse om ti år, mens Bryndum Skole tilsvarende mister 27 0.-klasses-elever. Hjerting Skole står til at få 12 flere elever i børnehaveklassen, end den har i dag.

- Prognoserne plejer faktisk at holde godt, men lige i Sønderris-området er der jo en del udstykninger på vej, som ikke er regnet med. Så jeg tror, tallene ændrer sig. Tarp og Bryndum er mere usikkert. Laver man byudvikling, kan Bryndum Skole nok holde niveauet. Gør man ikke, bliver skolen tosporet eller måske endnu mindre, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce