Annonce
Sport

Australian Open indfører grænse for luftforurening

Stringer/Reuters
Kampe i Australian Open kan blive afbrudt, hvis kvaliteten af luften i Melbourne forringes.

Luften i Melbourne har været et af de helt store samtaleemner frem mod tennisturneringen Australian Open.

Hovedturneringen begynder mandag, men i ugen op til har der været kvalifikationskampe og træninger, hvor spillere har klaget over dårlig luftkvalitet som følge af røg fra naturbrande.

Nu tager Australian Open konsekvensen og indfører en grænse for, hvor dårlig luftkvaliteten må være under kampene.

En skala med fem trin er blevet introduceret. Er der så mange partikler i luften, at det svarer til fem på skalaen, stoppes spillet med det samme.

Hvis målestationerne i Melbourne Park registrerer nok partikler til, at det svarer til fire på skalaen, skal lægestaben sammen med dommeren beslutte, om en kamp skal fortsætte.

Tidligere i denne uge oplyste den amerikanske rumorganisation Nasa, at røgen fra de mange naturbrande, som har afbrændt millioner af hektar land, er så kraftig, at den forventes at tage en hel runde om kloden, før den vender tilbage til Australien fra vestlig retning.

Kvalifikationsspilleren Dalila Jakupovic fra Slovenien opgav tidligere på ugen at fortsætte en kamp efter et hosteanfald, og flere spillere måtte ifølge den britiske tennisspiller Liam Broady tage astmamedicin for at håndtere den dårlige luft.

Luftforureningen fik onsdag formiddag lokal tid arrangørerne af Australian Open til at aflyse al træning, men siden er kvaliteten af luften blevet bedre.

Flere af de store tennisstjerner blev spurgt til situationen under lørdagens pressemøder. Ifølge Roger Federer har kommunikationen ikke været god nok fra arrangørernes side.

- Kommunikation fra turneringen til folket, medierne, fansene og spillerne er nøglen, for du hører, at det ikke er sikkert at være udenfor, at man skal holde kæledyr indendørs og lukke vinduerne, siger schweizeren.

Chefen for Australian Open, Craig Tiley, forstår frustrationen blandt spillerne.

- Jeg tror, at luftkvalitet i sport og tennis er et emne, vi kommer til at drøfte mere i fremtiden, siger han.

- Vi forstår helt klart vreden. Vi har inviteret spillerne til at komme forbi og tale med os når som helst.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce