Annonce
Udland

Australien godkender kæmpe kulmine nær Great Barrier Reef

Saeed Khan/Ritzau Scanpix
Ny kulmine skal ligge i nærheden af verdens største koralrev, og det har fået mange til at protestere.

Australien har torsdag godkendt etableringen af en kontroversiel kulmine nær verdens største koralrev, Great Barrier Reef, i delstaten Queensland.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den såkaldte Carmichael-kulmine bliver Australiens største kulmine. Den er i årevis blevet forsinket på grund af spørgsmål om miljø og finansiering.

Det er den indiske minegigant Adani Enterprises, som står bag minen. Minegiganten oplyser torsdag, at byggeriet kan begynde om få dage.

Carmichael-kulminen vurderes at kunne producere op mod 60 ton kul om året. Det vil i givet fald øge Australiens i forvejen enorme kuleksport med 20 procent. Selv siger Adani, at projektet vil skabe job samt kaste milliarder af dollar af sig i royalties og skatter.

Det er dog langtfra alle, der er tilfredse med byggeriet.

I flere år har miljøorganisationer på tværs af landet demonstreret mod opførelsen af minen. Organisationerne siger, at minen i Galilee Basin vil bidrage til den globale opvarmning og beskadige Great Barrier Reef.

Samtidig har nationale rundspørger vist, at over halvdelen af australierne er imod minen. Det skriver flere lokale medier.

Forskere anslår ifølge nyhedsbureauet dpa, at op mod 30 procent af korallerne på Great Barrier Reef er døde som følge af usædvanligt varmt vand i løbet af de seneste år.

Årsagen til de høje temperaturer har været en kombination af global opvarmning og vejrfænomenet El Niño, mener forskerne.

En rapport fra Deloitte Access Economy anslog i 2017, at koralrevet årligt skaber værdi for 56 milliarder australske dollar. Det svarer i danske kroner til 282 milliarder. Af de 56 milliarder dollar udgør effekten af turisme den største andel med 29 milliarder.

Samlet set beskæftiger revet ud for den australske østkyst direkte og indirekte 64.000 mennesker.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce