Annonce
Udland

Australier med brækket ben og arm slæber sig til redning

Albert Perez/Ritzau Scanpix
54-årige Neil Parker var pludselig på egen hånd, da han faldt og ødelagde sin mobil i et australsk skovområde.

En australsk vandrer er blevet reddet, efter at han i to døgn slæbte sig afsted gennem et australsk skovområde med et brækket ben og en brækket arm.

54-årige Neil Parker faldt søndag seks meter ned ved et vandfald.

Han brækkede sit venstre ben under knæet og venstre arm over håndleddet. Han ødelagde samtidig sin mobil i faldet og kunne derfor ikke tilkalde hjælp.

Det fortæller han fra sin hospitalsseng i den australske by Brisbane onsdag.

- Jeg kunne ikke kontakte nogen, og jeg tænkte derfor, at den eneste måde at blive reddet på er at redde mig selv, siger Neil Parker.

Han formåede at lave en primitiv skinne til sit ben ved at bruge vandrestokke og gazebind, som normalt bruges i forbindelse med slangebid.

Han kravlede herefter afsted mod en sti, hvor han håbede at blive opdaget.

Det tog den forslåede vandrer to døgn at tilbagelægge den samme distance, som han søndag havde klaret på blot 40 minutter.

- Jeg var meget følelsesladet. Jeg tænkte, at det ikke ville være nogen særlig rar måde at dø på. Bare at ligge på jorden, siger han.

Han formåede at overleve ved blandt andet at tage smertestillende piller og spise proteinbarer. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En eftersøgning blev sat i gang mandag, da han ikke mødte på arbejde.

Chefen ringede til mandens ekskone, der efterfølgende slog alarm. Hun fandt senere ud af, at han havde sagt til sine venner, at han havde tænkt sig at tage en tur til det vandfald, hvor ulykken skete.

Neil Parker blev tirsdag fundet og reddet af en redningshelikopter.

/ritzau/AP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce