Annonce
Sport

Australsk sprinter vinder på hjemmebane i Tour Down Under

Stringer/Reuters
Den australske sprinter fra Lotto Soudal, Caleb Ewan, var hurtigst i spurten efter et stort styrt i feltet.

Australske Caleb Ewan fra Lotto Soudal vandt anden etape af årets første World Tour-løb, Tour Down Under, i Australien.

Det skete i en spurt efter et stort styrt i feltet kort før mål, som knækkede feltet over.

I spurten viste den australske sprinter sig hurtigst og henviste sydafrikanske Daryl Impey fra Mitchelton-Scott til andenpladsen.

Australske Nathan Haas fra Cofidis endte på tredjepladsen i den decimerede massespurt.

Den australske kanonkugle Caleb Ewan er samtidig ny mand i førertrøjen i løbet, hvor han står noteret for samme tid som tirsdagens etapevinder, Sam Bennett. Daryl Impey er et enkelt sekund efter de to.

På anden etape skulle rytterne igennem det bakkede terræn i Adelaide Hills, men bakkerne til trods var det en etape, som lå til sprinterne.

Som vanligt forsøgte nogle lykkeriddere sig, men feltet havde hele tiden snor i de forskellige udbrydere, som blev halet ind mod slutningen.

Michael Mørkøv var den eneste dansker, som ikke tabte tid på etapen, hvor han kom ind som nummer 31.

Asbjørn Kragh Andersen var 4 minutter og 29 sekunder efter vinderen, Mikkel Bjerg 5 minutter og 35 sekunder efter og verdensmester Mads Pedersen hele 10 minutter og 55 sekunder efter som en af de sidste i feltet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce