Annonce
Indland

Australsk tv-dokumentar: Danmark har vendt sig mod minoriteter

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Danmarks ambassadør i Australien kalder tv-program om Danmarks forhold til indvandrere for ubalanceret.

En ny australsk dokumentar tegner et billede af Danmark som et indvandrerfjendsk land.

I programmet "Foreign Correspondent" på den australske tv-kanal ABC besøger journalisten Hamish Macdonald Danmark.

Her taler han blandt andet med en række aktører i den danske indvandrerdebat. Herunder Dansk Folkepartis tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen og partistifter af Stram Kurs Rasmus Paludan.

- Landet, som blev berømt for at redde sin jødiske befolkningsgruppe fra nazisterne under Anden Verdenskrig, har vendt sig mod sine minoriteter, lyder Macdonalds karakteristik af Danmark blandt andet.

Programmet kritiseres af den danske ambassadør i Australien, New Zealand og Fiji, Tom Nørring.

- Danmark har faktisk gjort sit, når det kommer til at modtage flygtninge - og gør det stadig, skriver han på Twitter.

- Billedet, som males i "Foreign Correspondent" på ABC, var ikke så balanceret, som man kunne have forventet. Almindelige synspunkter er slet ikke repræsenteret.

En australsk professor med fokus på de nordiske lande kritiserer ligeledes ABC-programmet på Twitter.

- Stemmerne til Dansk Folkeparti, som aftenens #ForeignCorrespondent fokuserer på, faldt faktisk med 8,7 procent (DF gik retteligt tilbage fra 21,1 procent til 8,7 procent af stemmerne, red.) ved dette års danske folketingsvalg.

- Partiet mistede 16 mandater (DF mistede retteligt 21 mandater, red.), og den højreorienterede og racistiske klovn Rasmus Paludan kom ikke ind.

Til det har den danske ambassadør ifølge Politiken svaret på Twitter:

- Ja, den del af historien bliver ikke fortalt i Foreign Correspondent i aften = at de danske vælgere klart forkastede den yderste højrefløjs fremmedfjendske politik.

Tweetet er dog efterfølgende blevet slettet igen.

Ambassadørens svar har ifølge Politiken vakt vrede i Dansk Folkeparti, som føler sig sat i samme bås som Stram Kurs af ambassadøren.

- Det er helt galt, og det vil jeg snakke med udenrigsministeren om, siger DF's udenrigsordfører, Søren Espersen, til Politiken.

Politiken har uden held forsøgt at få en kommentar fra Tom Nørring og udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

/ritzau/

Annonce
Link til artikle i Politiken
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce