Annonce
Udland

Australske forskere dyrker coronavirus på vej mod vaccine

Dr Julian Druce - Vidrl, The Doh/Reuters
Ud fra en smitteprøve er det lykkedes et hold forskere at dyrke coronavirusset i et laboratorie med succes.

Australske forskere kan være et skridt nærmere en vaccine mod det dødelige coronavirus.

Et hold forskere har således for første gang dyrket en udgave af virusset i et laboratorie uden for Kina med succes.

Det oplyser Peter Dohertys Institut for Infektion og Immunitet i Melbourne onsdag.

Instituttets forskere har dyrket coronavirusset ud fra en inficeret patientprøve den 24. januar.

Virusset vil blive delt med laboratorier, der arbejder tæt sammen med Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i Europa såvel som i Australien. Det sker for at hjælpe med at bekæmpe virusset, oplyser instituttet.

Det dyrkede virus skal hjælpe med at bestemme sygdommens præcise diagnose og hjælpe med at vurdere effektiviteten af forsøgsvacciner.

Det dødbringende udbrud, der frem til onsdag har kostet mindst 132 mennesker livet, opstod i den kinesiske by Wuhan i midten af december.

Det er "et betydeligt gennembrud", at det nu er lykkedes at dyrke virusset. Det siger Julian Druce, der er leder af laboratoriet for virusidentificering på Peter Dohertys Institut for Infektion og Immunitet.

Det er første gang, at det nye coronavirus er blevet dyrket i en såkaldt cellekultur, som er dyrkning af celler uden for deres naturlige forhold, uden for Kina.

- Det at være i besiddelse af det rigtige virus betyder, at vi nu har mulighed for rent faktisk at bekræfte og bevise alle testmetoder og sammenligne deres følsomhed og specificiteter.

- Det her ændrer alting i forhold til at kunne stille en diagnose, udtaler Julian Druce i en erklæring.

Foruden Kina er der konstateret smittede personer i Japan, Sydkorea, Taiwan, Thailand, Nepal, Vietnam, Canada, Saudi-Arabien, Singapore, USA, Frankrig, Australien og Tyskland.

/ritzau/dpa

Annonce
Nyhed på Peter Dohertys Institut for Infektion og Immunitets hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce