Annonce
Haderslev

Autismeforeningens landsformand:  Udvalgsformand prøvede at presse mig

Marie Skødt (S) er ny formand for Haderslev Byråds socialudvalg mener ikke at dialogen med foreningerne bør føres i medierne. Arkivfoto: Jacob Schultz
Landsformanden for Autismeforeningen, Heidi Thamestrup, skriver i et opslag på Facebook, at socialudvalgsformand Marie Skødt (S) forsøgte at presse hende til at trække udtalelser tilbage, og at det blev gjort i et truende tonefald.
Annonce

HADERSLEV: ”Det spiller ikke i Haderslev… Ankestyrelsen hjemviser og omgør størstedelen af kommunens afgørelser på handicapområdet og i går aftes blev jeg kimet ned af formanden for socialudvalget - tonen var truende... Hvis forældre til autistiske børn og unge i Haderslev mødes af den samme retorik, må jeg konstatere, at forråelse har indtaget grænselandet samt, at retssikkerheden ikke eksisterer.”

Sådan skriver Heidi Thamestrup, landsformand for Autismeforeningen i et opslag på Facebook i kølvandet på en artikel, som blev bragt i JydskeVestkysten fredag.

I fredagens artikel forholdt Heidi Thamestrup sig til, at i Haderslev oplever flere forældre til børn med autisme, at det er svært at få den hjælp, som familierne, og ikke mindst børnene, har behov for.

- Det, vi ser i Haderslev, er meget det samme vi ser brede sig i hele landet, men i Haderslev, synes det at være et nøk værre med fejlbefængte afslag, mundtlige afslag og manglende klagevejledninger. Man har ikke engang gjort sig umage med at begrunde afslagene, lød det fra Heidi Thamestrup i fredagens artikel.

Annonce

Siger det som det er

Men inden artiklen blev bragt, forsøgte formanden for socialudvalget, Marie Skødt (S), at presse Heidi Thamestrup til at trække sine udtalelser tilbage:

- Det var ret alvorligt, hun truede mig og sagde: Skal jeg ikke tage den med journalisten og sige, at du ikke kan stå ved de ting. Så sagde jeg, nej, det tror jeg ikke, du skal. Hertil svarede hun: Jeg kan høre på dig, at du ikke har gennemlæst de otte ankeafgørelser, vi har haft i ankestyrelsen på autismeområdet, hvortil jeg svarede: Nej, men at jeg havde snakket med forældre i Haderslev, og det var det, jeg baserede mine svar på, samt det jeg hørte fra hele landet, fortæller Heidi Thamestrup.

Hun aftalte dog med Marie Skødt, at hun lige ville tjekke sine citater:

- Hun fik mig faktisk gjort lidt nervøs, men det hele stod jo, som det var kommet ud af min mund, fordi jeg siger ting, som de er. Jeg er ikke særlig god til politiker-snak, hvor man pakker ting ind. Det duer ikke, når man arbejder med autister.

Annonce

Bekymret for retorik

Heidi Thamestrup er dog meget bekymret for, hvis det er den retorik familier til børn og unge mødes med.

-Det føltes ret voldsomt og ret massivt, fordi hun prøvede at presse mig, og det var virkelig ubehageligt - især i begyndelsen af samtalen, og hvis det er det samme vores familier oplever, så er det et stort problem.


Det føltes ret voldsomt og ret massivt, fordi hun prøvede at presse mig, og det var virkelig ubehageligt - især i begyndelsen af samtalen, og hvis det er det samme vores familier oplever, så er det et stort problem.

Heidi Thamestrup


På sin officielle Facebookside har Marie Skødt delt fredagens artikel, og skriver i den forbindelse:

"Problemer bliver synlige i medierne, og det har sin berettigelse i forhold til at sætte en dagsorden. Men det er let at spille sig fra hinanden i medierne, hvor man taler mere om hinanden end med hinanden. Løsninger skabes i dialog og gensidigt tillidsfuldt samarbejde. Det er det, vi skal holde fast i. Jeg har den lokale Autismeforenings ord for, at de fortsat ønsker dialog og samarbejde med Socialudvalget og mig som formand, og det har jeg tillid til."

Marie Skødt har også kommenteret under Heidi Thamestrups opslag og her lyder det:

"I Haderslev Kommune har vi igangsat en proces og en dialog med den lokale afdeling af Autismeforeningen og andre foreninger inden for børnehandicap for at blive klogere på, hvad vi kan gøre bedre på de områder, hvor der har været problemer. Dialogen er nødvendig for at kunne samarbejde og finde løsninger, hvilket vi er i gang med. Haderslev Kommune ligger i øvrigt under landsgennemsnittet for hjemsendte klager inden for børnehandicap."'

I en SMS til JydskeVestkysten opfordrer Marie Skødt til, at avisen skærper sit fokus på socialudvalgets dialog med foreningerne, blandt andre LEV og den lokale afdeling af Autismeforeningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Slesvig-Holsten går i orange: Nu bør danskerne ikke køre over grænsen

Danmark

Hvor er Mette Frederiksen?

Annonce