Annonce
Indland

Handicappet svømmer mistede hjælp: Får ingen erstatning

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Elitesvømmer med autisme blev frataget socialpædagogisk støtte. Derefter blev kommune trukket i retten.

Østre Landsret har frifundet Lolland Kommune i en sag, hvor en elitesvømmer med autisme krævede erstatning, fordi kommunen fejlagtigt havde frataget hende socialpædagogisk støtte.

Det skriver Østre Landsret onsdag på sin hjemmeside.

Dermed er landsretten nået frem til samme afgørelse som byretten.

Kvinden krævede 150.000 kroner i godtgørelse fra Lolland Kommune.

Som 18-årig fik hun afslag på at fortsætte med en ordning, der betød, at hun kunne tage en ledsager med til svømmestævner.

Ordningen havde hun dengang haft i to år.

Sagen blev flere gange taget op i Ankestyrelsen, inden den nåede til retssystemet. Spørgsmålet blev bragt op hos Ankestyrelsen, fordi kvinden klagede over Lolland Kommunes beslutning om at fratage hende støtten.

Det tog to og et halvt år at behandle klagesagen, og i den tid havde hun ingen ledsager, når hun skulle til svømmestævner.

I stedet brugte hendes mor ferie- og fridage på at tage med sin datter.

Østre Landsret fastslår, at det var en fejl, at svømmeren blev frataget sin socialpædagogiske støtte, da hun fyldte 18 år.

Men samtidig skriver retten i sin afgørelse, at der ikke er grundlag for at give svømmeren erstatning.

Det skyldes blandt andet, at de gener, som den manglende støtte medførte for kvinden og hendes familie, ikke har indebåret "en krænkelse af hendes selvværd eller omdømme".

Kvindens advokat, Mads Pramming, er skuffet, men ikke overrasket over Østre Landsrets afgørelse. Det er nemlig samme resultat, som Retten i Nykøbing Falster sidste år kom frem til.

Han vil nu sammen med sin klient søge om tilladelse til at tage sagen videre til Højesteret.

- Det er noget principielt, vi afprøver her: Nemlig om man skal kompensere borgeren i en situation, hvor en kommune har opnået en berigelse ved at træffe en ulovlig afgørelse.

- Og det er der ikke nogen gode, tidligere eksempler på ved de danske domstole. Det er derfor, denne sag er principiel, siger Mads Pramming.

Det var oprindeligt Advokatsamfundet og den uafhængige tænketank Justitia, der tog initiativ til at bringe sagen for domstolene.

Det skyldes, at de to organisationer ligesom advokat Mads Pramming mener, at sagen er principiel.

Med sagen om elitesvømmeren er der rejst et generelt spørgsmål om, hvorvidt kommuner kan træffe forkerte beslutninger uden efterfølgende at blive stillet økonomisk til ansvar.

Det var uberettiget, da Lolland Kommune fratog svømmeren den ledsager, der støttede hende, afgjorde Ankestyrelsen i sin tid.

Da Retten i Nykøbing Falster - ligesom Østre Landsret - kom frem til, at der ikke var grundlag for at give kvinden erstatning, henviste retten til den periode, hvor svømmerne var uden ledsager.

Her deltog hun i stævner og led ikke økonomisk tab, selv om hun ikke fik socialpædagogisk støtte.

/ritzau/

Annonce
Domsresumé fra Østre Landsret
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce