Annonce
Haderslev

Auto Awards: Takseringshjælp.dk fra Norgesvej er nomineret til to priser

Hele to priser er Takseringshjælp.dk nomineret til i forbindelse med Auto Awards. Til venstre er det partner Jan Madsen og til højre er det direktør og grundlægger Kasper Kristensen. Foto: Stine Hygum
Når autobranchen hylder sig selv til Auto Awards i Cirkusbygningen, så er Takseringshjælp.dk fra Haderslev nomineret i to kategorier - for 'Årets Produkt' og 'Årets Leverandør'.

Haderslev: På Norgesvej bor der en virksomhed, som er nomineret til hele to priser, når autobranchen hylder sig selv til Auto Awards i Cirkusbygningen den 23. november.
Det er Takseringshjælp.dk, der er nomineret i to kategorier - 'Årets Produkt' og ' Årets Leverandør'.

Direktør Kasper Kristensen grundlagde Takseringshjælp.dk i 2019, hvor virksomheden også var nomineret til en Auto Award for 'Årets Produkt'.

- Vi hjælper værksteder med at opgøre forsikringsskader, siger han.

Annonce

I praksis handler det om, at værkstederne skal taste deres opgave og dermed pris ind i et særligt computersystem.

- Det er den eneste måde, som man kan indsende det på til forsikringsselskaberne. Og det er vigtigt, at det første tilbud, som værkstederne sender ind er korrekt. Ellers bliver det enten afvist af forsikringsselskaberne eller betyder, at værkstederne ikke får den pris for deres arbejde, som de egentlig skulle have haft, forklarer Kasper Kristensen.

Ideen

Kasper Kristensen er oprindeligt mekaniker - og det var faktisk allerede i hans læretid, at han fik ideen til det, der i dag er blevet til Takseringshjælp.dk.

- Jeg skulle være på et pladeværksted, hvor de reparerede skader. Jeg var vandt til, at når man lavede noget for private, så skrev man tid og materialer på regningen. Når det var en forsikringsskade, så var der noget, man ikke kunne få betaling for - det prøvede jeg at udfordre, siger Kasper Kristensen og forklarer, at det skyldes årelang praksis - og har betydet, at værkstederne har fået at vide af forsikringsselskaberne, at de har fået penge for noget, som de reelt ikke har fået penge for.

- Vi sælger vores ydelser til den pressede del af branchen - værkstederne - så de kan få den rigtige pris for deres arbejde - og så forsikringsselskaberne heller ikke bliver snydt, siger han.

Annonce

Vækst

Kasper Kristensen var den eneste mand i virksomheden i 2019 - og siden er det gået stærkt - i dag er der i alt ni ansatte. Drømmen er at blive endnu større og også komme til udlandet.

Jan Madsen, der er udlært pladesmed, er blevet partner i virksomheden og der er også en tredje partner, der hjælper med kapital. Det er Jan og Kasper, som sammen skal til København og deltage i prisuddelingen i Cirkusbygningen den 23. november.

Men kunderne - værkstederne - er glade for den service, som de kan få hos Takseringshjælp.dk, så oplever Kasper Kristensen og hans partner, Jan Madsen, at forsikringsselskaberne og taksatorerne ikke er lige så begejstret for deres service.

- Det bruger vi meget tid på. Det har kostet os mere end corona, hvor vi mistede 40 procent af omsætningen. Det er også derfor, at vi ikke rigtigt markedsfører os selv. Værkstederne får kendskab til os, når vi ringer til dem eller de hører om os fra andre i branchen, siger Kasper Kristensen.

Takseringshjælp.dk

Direktør Kasper Kristensen grundlage Takseringshjælp.dk i 2019.

I dag er de ni ansatte i virksomheden.

Takseringshjælp.dk er nomineret til to priser til Auto Awards - ' Årets Produkt' og 'Årets Leverandør'.

Man kan stemme på Takeringshjælp.dk på www.autoawards.dk

Hos Takseringshjælp.dk gør de ikke opmærksom på, hvem deres kunder er:

- Vi vil gerne fortælle, hvem vores kunder er. Vi vil bare ikke citeres for det, siger Kasper Kristensen med et smil.

Annonce

Glæde

Hos Takseringshjælp.dk ved indehaverne ikke, hvem der har været med til at nominere dem til priserne til dette års Auto Award. Men de er glade for indstillingerne - og de ser også frem til at deltage i arrangementet.

- Om vi vinder eller ej - det betyder ikke så meget for mig, siger Kasper Kristensen.

Han ved af erfaring, at det at være nomineret og at være sammen med så mange andre fra autobranchen er et rigtig godt udstillingsvindue.

- Jeg ser det som et salgsarrangement, siger han og lægger ikke skjul på, at han glæder sig til at komme afsted.

Det gør Jan Madsen også. Det er første gang i hans tid i virksomheden, at de er blevet nomineret til en pris. Derfor håber han, at de tager mindst en af dem med hjem til Haderslev.

- Jeg skal nok bygge en fin hylde til prisen - hvis vi vinder en, siger han.

Annonce
Haderslev For abonnenter

Derfor kan det være Lidl, der er på vej til Haderslev: "Det er en attraktiv by med gode med udviklingsmuligheder"

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Familie betalte selv for succesfuld genoptræning efter voldsom blodprop, men nu er Linda opgivet af kommunen: Jeg troede, systemet var til for at hjælpe borgeren

Erhverv For abonnenter

Se listen: 34 Kolding-firmaer og 88 medarbejdere blev ramt af konkurs i 2021

Tønder For abonnenter

På størrelse med 3000 fodboldbaner: Virksomhed vil forsyne stort set hele Sønderjylland med gigantisk solcellepark

Esbjerg For abonnenter

Klimahykleri eller økonomisk snusfornuft: Du tvinges til at sortere affald for klimaets skyld - men dit pap og papir køres helt til Holland i store diesel-lastbiler

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Kultur For abonnenter

Lars bor i et hus med en helt særlig historie: Fra sin altan har han en unik udsigt over hele Kolding

Haderslev

Konservativ opsang: - Stop den discountbutik. Det bliver området ikke kønnere af

Erhverv For abonnenter

Så er den gal igen: Grillkiosk får bøde for indtørret kødsaft, fedtperler og seks kolde pølser med en afløbsslange henover

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Sønderborg

Svend kæmper mod Lærkevejs huller: - Den dårligst vedligeholdte vej vest for Uralbjergene

Aabenraa For abonnenter

Tysk par er faldet perfekt til i Hostrupskov: - Naboerne kom med blomster efter få dage

Vejen

Trist rekord: Her så man mindst til solen og fik mest regn i 2021

Annonce