x
Annonce
Erhverv

Vrede deltagere udvandrede fra møde: 'Genforening' aflyst i Sønderjylland

SIRI-direktør Kasper Højvang Kyed byder velkommen. Advokat Jens Christian Krabbe (til højre). Foto: Claus Thorsted
Flytter tyske huskøbere i Danmark ind på et lejet værelse i en periode, så kan de få det EU-opholdsbevis, de er nødt til at have. Ellers er det slut med, at tyskere kan købe fast ejendom i Danmark, mener den danske ejendomsmægler, der sælger flest huse til tyskere. Møde forenede ikke styrelse og mæglere.

Aabenraa: Hovedrysten. Vredesudbrud. Deltagere, som udvandrede før tid.

Havde SIRI - Styrelsen for International Rekruttering og Integration – håbet, at den kunne berolige de cirka 35 sønderjyske ejendomsmæglere og advokater, som var mødt frem på rådhuset i Aabenraa til et informationsmøde for at høre mere om muligheden for at få det EU-opholdsbevis, som tyske huskøbere har fået sværere ved at opnå efter en praksisændring, må den være slemt skuffet.

SIRI var ellers mødt frem i Sønderjylland med A-kæden. Blandt andre direktør Kasper Højvang Kyed og kontorchef Inge Thomsen var med. Civilstyrelsen stillede med direktør Lene Volke Roesen. Og der var flere andre medarbejdere med for at fuldføre en mission:

- Vi er her på baggrund af jeres tvivl om reglerne, og vi vil forsøge at rede trådene ud, lød det indledende fra SIRI-direktør Kasper Højvang Kyed, der henviste til JydskeVestkystens dækning af sagen.

Opgaven med at bringe klarhed over muligheden for at få et EU-opholdsbevis var lagt i hænderne på Inge Thomsen, der er kontorchef i SIRI.

Annonce
Hvorfor kan de mennesker kun opholde sig lige præcis i det hus, de har købt?

Inge Thomsen, kontor i SIRI

Der skal bevægelse til

Skåret ind til benet handler problemet for de sønderjyske ejendomsmæglere og advokater om, at der altid stilles som betingelse om i købsaftalen ved salg til EU-borgere, typisk tyskere, at køber får et EU-opholdsbevis, hvilket også er nødvendigt for den videre proces. Omvendt kræver SIRI, at man allerede har taget ophold i Danmark for at få beviset.

- Det, der er interessant, er, at der tales om, at man rejser og tager ophold. Det vil sige, at man bevæger sig, forklarede Inge Thomsen om EU-retten.

- Så længe man bliver boende, hvor man bor i sin nationale stat, har man ikke bevæget sig, og så kan man ikke bruge disse regler, konstaterede hun.

Af samme årsag er det ikke nok at opfylde et af de opholdsgrundlag, der er - oftest som arbejdstager i Danmark, som studerende i Danmark eller som havende tilstrækkelige midler - hvis man ikke allerede opholder sig i Danmark. Altså udøver retten til den fri bevægelighed, som det hedder.

Hør nu her

Medarbejdere fra Civilstyrelsen og Tinglysningsretten åbnede midlertidigt en genvej for de tyske huskøbere, men den blev hurtigt lukket ned af ejendomsmæglere og advokater, fordi den ifølge dem kun ville sikre sælger. Så ved sælger ikke, om køber får et opholdsbevis.

Det var heller ikke, fordi optimismen bredte sig, da SIRI og kontorchef Inge Thomsen fremlagde fiktive eksempler på sager med huskøbere og ophold eller ej. Ingen af dem matchede den virkelighed, man oplever i Sønderjylland.

- Det dér er fysisk umuligt at håndtere i en ejendomshandel, lød det fra en mødedeltager.

- Hør nu her, man behøver ikke at bo i det hus. Jeg sagde jo lige, at man kan bo alle mulige andre steder. Nu har jeg bare lavet et eksempel, hvor man først kommer, når man har overtaget sit hus, svarede Inge Thomsen med hævet stemme.

- Man kan få opholdsbeviset fuldstændig uafhængigt af sit huskøb. Det er dét, vi prøver at fortælle jer, fortsatte hun.

Ejendomsmægler Ole Jepsen, medindehaver af Nybolig i Padborg, tog aktiv del i mødet i Aabenraa. Foto: Claus Thorsted

Så vil svaret være nej

Og det skruede endnu mere op for spørgelysten. Man skal tage ophold og ikke bopæl, slog kontorchefen fast. Det blev yderligere belyst, da ejendomsmægler Ole Jepsen, som er medindehaver af Nybolig i Padborg, der har tyske købere i 45 procent af de formidlede salg, kom med et eksempel:

En tysk familie fra Hamborg har skrevet under på en købsaftale på et hus i Danmark med overtagelse om tre måneder. De bor og arbejder i Hamborg indtil de kan overtage huset. Vi har fundet ud af, at de skal tage ophold i Danmark. Hvor mange dage skal de bo på hotel? Eller kan det overhovedet lade sig gøre?

- Altså, hvis de fortæller os, at de har tænkt sig at bo i Hamborg de næste tre måneder, så vil svaret være, at de ikke har taget ophold i Danmark, sagde Inge Thomsen.

Efter højlydte protester og mindre højlydt hovedrysten i lokalet stillede SIRI-kontorchefen spørgsmålet:

- Hvorfor kan de mennesker kun opholde sig lige præcis i det hus, de har købt?

SIRI-direktør Kasper Højvang Kyed og kontorchef Inge Thomsen. Foto: Claus Thorsted

Nogen må bevæge sig

- Come on, mand. Det kan sgu ikke passe, at I stiller op med det her, udbrød Ole Jepsen.

- Altså, hvis man kommer til Danmark og for eksempel får arbejde hos Danfoss på Nordals, kan man vel godt leje et værelse indtil hushandlen er gået igennem, mente Inge Thomsen.

- Hvad med resten af familien i Hamborg, replicerede Ole Jepsen.

- Det er da lige meget med familien. Nogen i den familie skal bevæge sig, sagde Inge Thomsen så.

SIRI-direktør Kasper Højvang Kyed forsøgte at glatte ud mellem embedsmændene og de stadigt mere ophidsede ejendomsmæglere og advokater i lokalet. Succesen var ikke åbenlys. Flere forlod mødet før tid.

- Det er utroligt, vi ikke kan få en løsning, mente Ole Jepsen.

Stemningen blev ikke bedre, da SIRI’s kontorchef antydede, at den stramme praksis for udstedelse af EU-opholdsbevis kunne være lagt af politiske hensyn.

- I synes, det er vældig godt, at man får solgt nogle huse til nogle udlændinge, men det er der altså en del politikere, der ikke synes er så godt, sagde Inge Thomsen.

De tilbageværende mødedeltagere nikkede – andre støttede op verbalt – da mægleren fra Nybolig i Padborg forsøgte at gøre stillingen op efter informationsmødet.

- Det er i dag som EU-borger umuligt at købe fast ejendom i Danmark, hvor man samtidig afsikrer både køber og sælger pr. overtagelsesdagen. Det her er bindegalt, sagde Ole Jepsen.

Inge Thomsen, kontorchef i SIRI, var ofte i krydsild. Foto: Claus Thorsted
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce