Annonce
Erhverv

AVdesign har succes med levende reklamer

Fem personer bag skærmene i AVdesign. Stilheden dækker over koncentration og kreativitet. Foto: Carsten B. Grubach
Syv personer står bag kreative løsninger til mellemstore og store virksomheder.
BILLUND: Der sidder fem personer i et tætpakket lokal bag hver sin computerskærm. Det kunne være et scenarie i næsten ethvert firma i Danmark. I gang med de daglige forpligtelser. Det er det dog ikke i dette tilfælde. For de fem personer er ansat i AVdesign i Billund, som har slået sig stort op på at producere videoer og animationsfilm til erhvervslivet, og de kan alle noget helt særligt. – Vi har mange mellemstore og store virksomheder blandt vores kunder, og det går stærkt. Så stærkt, at vi søger to medarbejdere, der kan producere video, siger Lotte Thomsen, der sidste år trådte til som direktør i virksomheden, som ejes af hendes mand Søren Klausen og en kompagnon.
Annonce

AVdesign

Søren Klausen grundlagde AVdesign i 2005. Virksomheden producerede dengang primært reklamer for radio og tv, men har siden udviklet sig og henvender sig nu til virksomheder og organisationer med videokommunikation til onlineplatforme.
Gennem årene har AVdesign haft talrige produktioner til nationale og internationale markeder – blandt andet til Kina, Hongkong, Qatar, USA og mange dele af Europa.
Læs mere om AVdesign på www.avdesign.dk

Fra radio til film

Søren Klausen har draget fordel af sin fortid som dj og radiovært og har fået indrettet professionelle studier, som bruges til optagelser, blandt andet et 100 kvadratmeter hypermoderne filmstudie. Og det var ham, der sammen med to ansatte stod for livestreamingen, da Lego House blev indviet. Den video kan i dag også ses både på YouTube og på firmaets hjemmeside. De fem ansatte foran computeren - nogle af dem udgået fra video- og animationslinjerne på skolen i Viborg, andre med erfaring fra filmproduktion i Hollywood - og ægteparret Klausen/Thomsen bruger al deres kreativitet på at skabe visuelle profiler til virksomhederne, som enten opsøges eller dukker op på Montanavej i Billund for at få optaget eller animeret film og video. Lotte Thomsen er uddannet designer og kommer fra en lederstilling i tøjbranchen og synes selv, at det passer meget godt ind i en verden, hvor man hele tiden skal være kreativ.

Nye muligheder med 3D

– Vi tilbyder store pakker inden for videoproduktion og 3D-animation. Det sidste har åbnet nye muligheder. Nu kan vi tilbyde retailbutikker animationsvideoer, som får produkter til at skille sig ud på nettet og på tv og give kunden en spændende indkøbsoplevelse i butikkerne. - Når de blive præsenteret i 3D, virker de mere overskuelige. Tit har de større virksomheder deres egen marketingafdeling, men vi går gerne ind og hjælper med et storyboard. Vi har en stor vifte, vi kan tilbyde, og livestreaming bliver mere og mere populær, så man kan bruge sociale medier som YouTube, Facebook og Instagram, siger Lotte Thomsen. Hun tager sig af alt det daglige og lader sig inspirere af de kreative medarbejdere foran skærmene: – De er utroligt passionerede omkring det, de laver, og vi lægger vægt på, at de har et drive, og at de skal kunne lide det, de laver, og at de ser hver dag som en ny udfordring. Hos os findes der ingen typiske ordrer. Der er mange forskellige opgaver, vi har for eksempel også rene redigeringsopgaver for firmaer, der har optaget deres egne videoer, pointerer direktøren, der ud over nye medarbejdere også godt kunne bruge mere plads. Og der er da så heldigvis mulighed for på grunden, så de fem foran computeren kan få mere albuerum til deres kreative arbejde.
Direktør Lotte Thomsen bag ved Tricasteren, som blandt andet blev brugt, da AVdesign livestreamede fra åbningen af Lego House. Foto: Carsten B. Grubach
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce