Annonce
Udland

Avis: Trump fortalte toprådgiver om krav til Ukraine

Jonathan Ernst/Reuters
Donald Trump fortalte John Bolton, at Biden-undersøgelse var betingelse for at frigive støtte til Ukraine.

USA's præsident, Donald Trump, fortalte i august sin daværende nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, at han ville fortsætte med at indefryse militærhjælp til Ukraine.

Hjælpen ville først blive frigivet, når myndighederne i Ukraine accepterede at bidrage til en efterforskning af den tidligere amerikanske vicepræsident Joe Biden.

Det skriver New York Times søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Oplysningen fremgår ifølge avisen af et manuskript til en bog af John Bolton. Bogen er endnu ikke udgivet.

Avisen bringer ingen direkte citater, men adskillige personer har over for avisen beskrevet indholdet.

I en erklæring siger en advokat for Bolton, at avisen citerer korrekt, og at manuskriptet blev overgivet til Det Nationale Sikkerhedsråd den 30. december.

Demokraterne siger, at der ikke er nogen grund til at vente på, at Boltons bog bliver udgivet, og at hans vidneudsagn direkte modsiger kernen i præsidentens forsvar. De siger, at det er afgørende, at han indkaldes som vidne i rigsretssagen.

Indefrysningen af 391 millioner dollar i amerikansk militærbistand til Ukraine er omdrejningspunktet i rigsretssagen, som blev indledt i Senatet i sidste uge.

Trump er anklaget for embedsmisbrug. Ifølge Demokraterne i Kongressen forsøgte han i en telefonsamtale i juli 2019 at presse Ukraines præsident til at foranstalte en efterforskning af Joe Biden og dennes søn Hunter, som på et tidspunkt havde en bestyrelsespost i Burisma - et af Ukraines største energiselskaber.

Trump beskyldes i den anledning for midlertidigt at have tilbageholdt den militære støtte til Ukraine. Han er også anklaget for forsøg på obstruktion af Kongressens undersøgelse af sagen.

Donald Trump har afvist beskyldningerne.

Den demokratiske mindretalsleder i Senatet, Chuck Shumer, skriver som reaktion på artiklen i New York Times på Twitter:

- John Bolton har beviserne.

Han opfordrer endnu engang republikanerne til at bakke op om, at Trumps toprådgivere indkaldes som vidner i den igangværende rigsretssag.

Joe Biden er blandt favoritterne til at blive nomineret som Demokraternes kandidat til præsidentvalget i USA i november.

Demokraterne havde i rigsretssagen mod Trump håbet på at kunne indkalde John Bolton som vidne. Men forslaget blev stemt ned i Senatet, hvor Republikanerne har flertal.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce