Annonce
Udland

Avis: Trump har ikke betalt indkomstskat i 11 af 18 år

Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
New York Times har fået fat i Trumps skattepapirer, der ifølge avisen viser store tab og skatteunddragelse.

I 11 af de seneste 18 år har USA's nuværende præsident, Donald Trump, ikke betalt indkomstskat.

Det viser hans skatteoplysninger for mere end to årtier, som avisen The New York Times er kommet i besiddelse af.

I 2016, hvor forretningsmanden fra New York vandt præsidentvalget, betalte han 750 dollar i føderal indkomstskat, skriver avisen. Det samme var tilfældet året efter. Det svarer til omkring 4800 kroner.

Og i 10 af de 15 år før valget betalte Trump slet ingen føderal indkomstskat.

Den lave skattebetaling er ifølge avisen sket, til trods for at han frem til 2018 har modtaget 427,4 millioner dollar (over 2,7 milliarder kroner) fra sit reality tv-program og andre aftaler.

Den primære årsag til, at Trump ikke har betalt indkomstskat, er ifølge The New York Times' oplysninger, at han har angivet at have tabt langt større beløb i sin forretningskoncern, end han har tjent.

Ifølge avisen har Trump angivet over for det amerikanske skattevæsen, IRS, at han har haft tab for 47,4 millioner dollar (303 millioner kroner) i 2018.

Det til trods for, at han i en tidligere formueerklæring har meddelt, at han det år tjente mindst 434,9 millioner dollar (næsten 2,8 milliarder kroner).

Avisen understreger, at de dokumenter, den er i besiddelse af, er Trumps egne indberetninger til IRS om sine virksomhedsaktiviteter - ikke skattevæsnets endelige vurdering.

Præsidenten selv betegner artiklen i The New York Times som "fake news".

- Jeg har betalt en masse, og jeg har betalt en masse i skat på statsligt plan, siger Trump på en pressekonference natten til mandag dansk tid.

- De skriver kun negative historier, siger han.

Han forklarer, som han også har gjort tidligere, at hans skatteoplysninger er "meget komplekse", og at han ikke kan offentliggøre dem lige nu, fordi de angiveligt er under revision i skattevæsenet.

Efter at have besvaret enkelte spørgsmål om skat samt et par spørgsmål om andre emner, forlod Trump pressemødet, mens de mange journalister, der ikke fik ordet, råbte deres spørgsmål om skattesagen efter ham.

En advokat for Trumps koncern, Trump Organization, siger i en udtalelse til The New York Times, at "de fleste - hvis ikke alle - de fakta ser ud til at være upræcise".

- I det seneste årti har præsident Trump betalt tocifrede millionbeløb i dollar i personskat til den føderale regering, skriver advokaten, Alan Garten, i et svar til avisen.

Advokaten har ikke haft adgang til at se de skatteoplysninger, The New York Times er i besiddelse af.

Trump har længe afvist at fremlægge sine skatteoplysninger.

Der har i årtier været tradition for, at amerikanske præsidentkandidater lægger deres selvangivelser åbent frem for offentligheden. Men det er ikke et krav.

Oplysningerne kommer som en bombe i valgkampen. Der er kun lidt over fem uger, til amerikanerne skal stemme ved præsidentvalget 3. november.

Meningsmålingerne viser, at Trumps modkandidat, demokraten Joe Biden, har et forspring over præsidenten.

/ritzau/

Se pressemødet med Trump her
Læs artiklen i New York Times her
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

371 DSB-kunder tog toget mellem Esbjerg og Odense uden mundbind - det skulle de aldrig have gjort: Bekymret ansat beretter om magtesløst personale, snyd og stor forvirring

Kolding For abonnenter

Maskinvirksomhed fik stjålet minigravere til 900.000 kroner: Klippede hegn i stykker og brugte træpaller som rampe

Sønderborg

Påkørt af elcykel: 55-årig svært tilskadekommen kvinde fløjet til Odense

Esbjerg

Dummere end politiet tillader: Eftersøgt mand gjorde sig uheldigt bemærket

Ulrik Wilbek kritiserer smitteopsporing: Antallet af selvisolerede eksploderer og risikerer at lukke samfundet

Kolding For abonnenter

Hunden Vaks vækkede ejer, da værksted med traktorer og udstyr gik op i flammer: - Han får nok et ekstra kødben til jul

Sydjylland

Flere kommuner oplever massive smittestigninger henover weekenden: En stikker af med 150 nye smittede siden fredag

Ekspert anbefaler nedlukning - lige nu: Omikron vil være dominerende inden nytår

Navne

Så er det nye byråd på plads: Se, hvem der fik hvilke poster

Erhverv For abonnenter

Ny webshop satser på nyt og brugt: Per reparerer også cykler

Sønderborg For abonnenter

Socialudvalg siger nej til nødplan i hjemmeplejen

Annonce