Annonce
Udland

Avisleder: Valg efterlader et mere polariseret Sverige

For de etablerede svenske partier falder søndagens valgresultat tungt.

Sverige slingrer videre, skriver Jyllands-Posten i sin leder og spår et langstrakt tovtrækkeri om magten.

Det har været et historisk dårligt valg for de mere traditionelle partier i Sverige, Socialdemokraterna og Moderaterna.

Det pointerer Politiken, der mener at begge partier skriver sig ind i en regulær tillidskrise over for vælgerne.

Heri påpeger avisen i sin leder, at mange føler sig svigtet af de mere etablerede partier. Den fremstår tydelig i fremgangen for det højrenationalistiske Sverigesdemokraterna, der blev valgets vinder.

- Som sådan er det et mere polariseret Sverige, der træder frem efter søndagens valg, og som dermed også på den led begynder at ligne, hvad vi har set i en stribe andre europæiske lande, skriver avisen.

- Opgaven er derfor nu at mindske polariseringen, lyder det videre.

Ifølge avislederen er Sverigedemokraternas fremgang et "opråb til de etablerede politikere" om at der er noget galt.

Jyllands-Posten spår, at der er lagt op til et "langstrakt tovtrækkeri om magten", når der skal sammensættes en regering.

Der er ingen, der vil lege med Sverigesdemokraterna. Det betyder ifølge avisens leder, at der nærmest er dødt løb mellem de to blokke, når partiet er ude af ligningen.

- Det er sandelig "dem" og "os" for fuld udblæsning. Et fuldt lovligt parti, valgt på lovlig vis, har naturligvis samme ret som andre til at blive hørt, skriver avisen.

Ifølge Jyllands-Posten kommer regeringsdannelsen altså til at trække ud.

- Det bliver formentlig ligesom efter valget i Tyskland i efteråret, hvor forhandlingerne tog flere måneder, står der.

Valget blev ganske rigtigt skelsættende, som det var blevet spået af mange inden, skriver Børsen.

Avisen henviser også ti Sverigedemokraternas resultat og kalder det en "voldsom protest overfor de etablerede partier".

- Ingen kan vide, hvordan nervekrigen om regeringsdannelse ender. Men der er ingen vej tilbage til "de åbne hjerter"s udlændingepolitik, som blev praktiseret med bred tilslutning af statsminister Löfvens borgerlige forgænger, Fredrik Reinfeldt, står der i lederen.

Berlingske pointerer, at det er et valgresultat, der er muligt at sige flere gode ting om.

- For det viser, at det er muligt at afværge en protestpolitisk revolution, selv i et samfund der som Sverige for længe lukkede øjnene for de problemer, der følger med en for åben indvandringspolitik og en for naiv tilgang til integrationen og situationen i parallelsamfundene, lyder det.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: En køn historie

Tilbage i 1990erne undersøgte danske forskere hvilken voksen, der havde størst betydning i et barns liv. Måske til irritation for ligestillingsfrontkæmperne tronede mor øverst på soklen og sikkert med et guddommeligt lys i baggrunden. Herefter fulgte yndlingspædagogen i børnehaven, legekammeraterne, og så fremdeles nedad på ranglisten, indtil far dukkede op. På samme plads som tilfældige bekendte af familien og naboens kat. Det var en værre historie, og siden har mange mænd oppet sig gevaldigt og lært at gå med babysele, ja nogle har strammet sig virkelig an og fået en fødselspsykose. Ellers også hænger det måske sammen med, at begreberne familie og far og mor er blevet mere elastiske størrelser, hvilket kan give udviklende samtaler på legepladsen: - Hvem er den dame der? - Det er min mor. - Hvem er så damen ved siden af? - Det er min far. Endelig er der dem, der helt undgår konflikten om far og mor ved at introducere udtrykket en forælder. Smag på ordet. En kønsneutral sutsko. Men det passer måske godt til en tid, da køn er i vælten og noget man vælger, lige som man vælger skjorter fra bøjlen. På Facebook kan man efter sigende vælge mellem 71 køn. Det kan selvfølgelig give beskæftigelse på de lange vinteraftener – lidt lige som at lægge puslespil med 1500 brikker - men jeg ikke er sikker på, at jeg har lyst til at tænke på, hvordan nummer 71 ser ud. Hvordan er det endt der? Og hvornår kommer fænomener som ”mors dag ”og ”fars dag” under beskydning? For det ligner strengt taget en kønsstereotyp af de værre. Man kunne med held – det ville også være meget rationelt – finde det svenske udtryk ”hen” frem. Så kan man slå de to dage sammen og undgå i hvert fald én tur i butikker: - Værsgo og glædelig hens dag. Jeg er så ikke sikker på, at de kvinder, der havde vænnet sig røde roser og dyr chokolade, vil blive begejstret for en gave af mere neutral karakter. Et kinesisk waterpas til 20 kroner eller hvad man i en anden kønsstereotyp tid ville give som fars dags gave. Tværtimod er jeg ret sikker på, at hammeren ville falde. Men selvfølgelig ikke fars hammer.

Annonce