Annonce
Varde

Award-aften hos Lions i Varde

Præsident Per Jespersgaard i midten med Madleine Kreilgaard og Birger Larsen. PR-foto

Varde: Præsident Per Jespersgaard i Lions Varde fik afprøvet sin færdighed i uddeling af awards og sine talegaver på klubmødet for nylig. Hele fire hædersbevisninger blev uddelt.

Først fik Madleine Kreilgaard og Birger Larsen awards for deres 100 procent mødedeltagelse i det forgangne klubår.

Dernæst fik Herman Hansen den største udmærkelse i Lions – nemlig en udnævnelse som Melwin Jones Fellow. I begrundelsen nævnte præsidenten blandt andet Herman Hansens store engagement – først i det nu hedengangne Julelotteri blandt de syd- og sønderjyske Lionsklubber og JydskeVestkysten – dernæst som planlægger og koordinator af klubbens indsats som parkeringsvagter ved Varde Sommerspil.

Også Birger Larsen blev udnævnt til Melwin Jones Fellow. Per Jespersgaard pegede i sin begrundelse på Birger Larsens store engagement, hver gang der er nogle fysiske opgaver, der skal løses i klubben. Birger Larsen har i de seneste år været koordinator for klubbens indsats som hjælpere i forbindelse med Varde Handels store Julekalender på Torvet i Varde.

Annonce
Herman Hansen t.v. blev udnævnt til Melwin Jones Fellow af præsident Per Jespersgaard. PR-foto
Den nye Melwin Jones Fellow Birger Larsen t.v. med præsident Per Jespersgaard. PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce