Annonce
Varde

Award-aften hos Lions i Varde

Præsident Per Jespersgaard i midten med Madleine Kreilgaard og Birger Larsen. PR-foto

Varde: Præsident Per Jespersgaard i Lions Varde fik afprøvet sin færdighed i uddeling af awards og sine talegaver på klubmødet for nylig. Hele fire hædersbevisninger blev uddelt.

Først fik Madleine Kreilgaard og Birger Larsen awards for deres 100 procent mødedeltagelse i det forgangne klubår.

Dernæst fik Herman Hansen den største udmærkelse i Lions – nemlig en udnævnelse som Melwin Jones Fellow. I begrundelsen nævnte præsidenten blandt andet Herman Hansens store engagement – først i det nu hedengangne Julelotteri blandt de syd- og sønderjyske Lionsklubber og JydskeVestkysten – dernæst som planlægger og koordinator af klubbens indsats som parkeringsvagter ved Varde Sommerspil.

Også Birger Larsen blev udnævnt til Melwin Jones Fellow. Per Jespersgaard pegede i sin begrundelse på Birger Larsens store engagement, hver gang der er nogle fysiske opgaver, der skal løses i klubben. Birger Larsen har i de seneste år været koordinator for klubbens indsats som hjælpere i forbindelse med Varde Handels store Julekalender på Torvet i Varde.

Annonce
Herman Hansen t.v. blev udnævnt til Melwin Jones Fellow af præsident Per Jespersgaard. PR-foto
Den nye Melwin Jones Fellow Birger Larsen t.v. med præsident Per Jespersgaard. PR-foto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce