Annonce
Sport

Axelsens store OL-chance: Forkerte tanker kan spolere det

Viktor Axelsen vandt bronze ved OL i Rio for fem år siden. Denne gang har han fået en gylden chance for at spille sig i finalen og hente enten guld eller sølv. Foto: Markus Schreiber/Ritzau Scanpix
Viktor Axelsen møder søndag verdensranglistens nummer 59 i OL-semifinalen efter sikker sejr over kineser.

Badmintonstjernen Viktor Axelsen spillede sig lørdag videre til semifinalen ved OL i Tokyo.

Her venter turneringens helt store overraskelse Kevin Cordón fra Guatemala, efter at det lørdag lykkedes Axelsen at eliminere kineseren Shi Yu Qi med 21-13, 21-13 i kvartfinalen.

Søndagens modstander er blot nummer 59 på verdensranglisten, og derfor er det danske medaljehåb umiddelbart storfavorit til at spille sig i OL-finalen i herresingle.

Annonce

- Jeg skal ikke til at lytte på nogen, der siger, at jeg er storfavorit. Det skal jeg prøve at undgå.

- Jeg skal tage det som enhver anden badmintonkamp og så ellers bare forsøge at spille mit spil. Det er en stor chance for at gå i en finale, selvfølgelig er der det.

- Men det er også en stor risiko for at tænke på alt muligt andet end at spille badminton, og den vej skal jeg ikke nedad, siger Viktor Axelsen.

Den 27-årige dansker har aldrig mødt den syv år ældre OL-overraskelse fra Guatemala, men Axelsen har fulgt lidt med i Kevin Cordons vej til semifinalen.

- Jeg ved, at han gerne vil angribe, og det vil jeg også. Han smasher godt, og så må vi se, hvem der smasher hårdest, siger danskeren.

I lørdagens sejr over Shi Yuqi var Viktor Axelsen særdeles overbevisende. Selv da en streng sprang på ketsjeren i slutningen af andet sæt, så tog danskeren pointet og bragte sig på 16-10.

Midt i duellen var Axelsen ellers på vej ud ad banen for at skifte ketsjer, men han ombestemte sig.

- Jo, den vandt jeg. Det er sjældent, at det sker, men nu gav jeg den bare en over frakken, og det lykkedes heldigvis, siger han.

- Jeg ligger højt i forhold til mit topniveau. Det er nogle år siden, at jeg har ligget heroppe, og måske er jeg lidt bedre nu.

- Jeg har ikke spillet mig ud fysisk og havde mere i tanken, så jeg kunne have spillet tre sæt.

Viktor Axelsen udtrykker også stolthed over præstationen mod Shi Yuqi, der rangerer som nummer 11 i verden.

Danskeren mener, at de to spillere sagtens kunne være endt med at møde hinanden i en finale, hvis lodtrækningen havde faldet anderledes ud.

Søndagens semifinaler spilles tidlig morgen dansk tid.

/ritzau/

Annonce
Sønderjyske Herrehåndbold For abonnenter

Kommentar: Thomas Mogensen er en kæmpe gevinst for SønderjyskE – og derfor skal han selvfølgelig fortsætte uden for banen

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Kig med i unikt fotoalbum fra krigen: For disse tyske kvinder ligner besættelsen i Kolding en ferierejse

Sydjylland For abonnenter

54-årige Per fik aldrig nok af fest og selskab: Han døde alene - lige så hurtigt, som hvis man slukker for en stikkontakt

Esbjerg

Købmand tvunget til lukning: Så inviterede han de lokale til gratis orgie

Kolding

Kolding tjener penge på stofmisbrugere: De kommer fra andre kommuner for at få bugt med deres misbrug

Podcast

Lyt: Far til tre døde bag rattet i sin nye bil

Vejen For abonnenter

I Andst står de på venteliste for at tage ansvar: "Socialminister" Susanne Pedersen udvikler fremtidens ledere

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Kommentar: Arbejdsvilkårene har været vanskelige og derfor skal SønderjyskE-træneren have længere snor

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Heldets kiosk slår til igen: Er du ny Lotto-millionær?

Kultur For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Erhverv

Prisen for et nyt rådhus: Over 96 millioner kroner, men så blev der også 33.000 kroner i overskud

Kultur For abonnenter

Anbefaling: Fem krimier til uhyggelig efterårs-læsning

Sydjylland

Døende og deres pårørende kan nu få hjælp i den sidste tid af frivillige fra Røde Kors

Annonce