Annonce
Navne

Ayatollah med folkelig opbakning

Ali al-Sistani er en mand, der foretrækker at holde sig for sig selv. Der findes kun få billeder af ham. Plakaten, som drengen kysser, er den mest brugte plakat af storayatollen, som den 4. august fylder 90.
Storayatollah Ali al-Sistani regnes for den største shiamuslimske autoritet i Irak. Han fylder 90 år den 4. august, og ingen skal gøre grin med ham.
Annonce

Ali al-Sistani er en gammel mand nu, men han har stadig en god opbakning blandt Iraks shiamuslimer.

Sistani er storayatollah: Han er den mand, der har den højeste religiøse autoritet blandt shiamuslimerne i landet. Han regnes for moderat og har ofte opfordret politikere til forsoning.

Han fylder den 4. august 90 år, og kræfterne er måske ikke, hvad de var engang. Men han har folk til at stå op for sig. Det så man i begyndelsen af juli, da en saudiarabiske avis - Saudi-Arabien er sunnimuslimsk - bragte en karikaturtegning. Den viste en irakisk præst, der klippede et rødt bånd over ved en jernbane, hvor der stod to togvogne. På den ene vogn stod der "Irak", på den anden "Suverænitet".

Meningen var ifølge kritikere, at Sistanis shiamuslimske trosfæller i Iran opsluger Iraks suverænitet. Og at Sistani hjælper det på vej. Ifølge mange irakere var det en lige højre til ayatollah Sistani. Så der kom demonstrationer.

Politikere kritiserede Saudi-Arabien for "igen at have krænket den religiøse myndighed og krydset en rød linje med blasfemiske karikaturer", skrev nyhedsbureauet Tasnim. Det endte med, at karikaturen ifølge nyhedsbureauet dpa blev fjernet fra den saudiske netavis.

Annonce

Med til at mægle fred

Sistani blev født i Iran, men som ung mand rejste han til den hellige irakiske by Najaf. Her stiftede han også familie.

Han steg langsomt i de religiøse lærdes grader, indtil han i 1993 indtog rollen som den mest ansete shiamuslimske autoritet i Irak.

Den hvidskæggede storayatollah førte en lav profil under sunnimuslimen Saddam Husseins diktatur, der forfulgte flere ledende shiamuslimer.

Efter fjernelsen af Saddam Hussein ved en amerikanskledet invasion i 2003 var Sistani med til at mægle en fred mellem militante shiamuslimer og USA.

Privat holder al-Sistani sig næsten kun i sit hjem i Najaf.

En af de få gange, han har forladt sit hjem, var i 2004, da han fik foretaget en større bypassoperation i Storbritannien.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Kun tre kommuner går fri af bekymrende smittetal: Nu har coronaen også godt fat i Sønderborg og Vejen

Annonce