FLENSBORG: I flere timer måtte brandfolk tirsdag kæmpe mod flammerne, da en bådehal brændte i den østlige bydel Mürwik. Ingen kom til skade ved branden.
Brandvæsnet blev tilkaldt omkring klokken 5.30. Cirka 100 brandfolk var i indsats, mens branden var på sit højeste.
På grund af den kraftige røgudvikling blev områdets beboere opfordret til at holde døre og vinduer lukket.
Slukningsarbejdet stod på indtil ud på eftermiddagen.
I hallen blev der opbevaret flere både. Skadernes omfang er endnu ukendt.
/DPA