Annonce
Nordtyskland

Både nye og kendte ansigter står i spidsen for SSF

162 delegerede deltog ved SSF's landsmøde i Husom. Foto: Lars Salomonsen.
På lørdagens landsmøde blev tillidsposterne i det danske mindretals kulturelle hovedorganisation fordelt.
Annonce

Efter valget om formandsposten, der afgjorde, at Gitte Hougaard-Werner er den nye formand for Sydslesvigsk Forening stod der stadig en række valg på dagsordenen.

Gitte Hougaard-Werner har hiidtil været næstformand. Den post skulle derfor nybesættes for ét år.

Jörn Fischer, SSF Husum Amt, foreslog Steen Schröder, der lige nu er i forretningsudvalget som anden næstformand, mens Kirsten Weiß fra Gottorp Amt, indtog talerstolen og selv stillede op til posten.

Mens Steen Schröder startede med at sige ja, til at stille op til valget, valgte han at trække sit kandidatur, efter Kirsten Weiß stillede op.

– Der skal være mulighed for at gøre plads til nye og yngre kræfter, sagde han kort og konkret.

Kirsten Weiß blev valgt med 113 stemmer af de 162 stemmeberettede delegerede.

Kirsten Weiß følger samme linie som Gitte Hougaard-Werner.

Annonce

Savner samarbejde

– Jeg savner samarbejde. Vi får i Sydslesvig en pose penge fra Danmark, som vi allesammen er ansvarlige for. Nogle gange snakker vi for meget om, hvem der skal have dem i stedet for, hvad de skal bruges til, sagde hun i sin præsentation af sig selv.

Steen Schröder genopstillede til posten som anden næstformand og blev genvalgt med 150 stemmer.

Der var to kandidater til positionen som anden bisidder. Det er Jörn Fischer fra SSF Husum Amt og amtsstyrelsesmedlem i Flensborg Amt Helle Wendler. De delegerede valgte Jörn Fischer ind med 117 for. Han overtager posten efter Annette Neumann.

Til posten som første suppleant stillede Lars Nielsen, fungerende formand for Flensborg by op. Han blev valgt med 134 stemmer.

Til posten som anden suppleant genopstillede Henry Bohm, der blev valgt med 153 stemmer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce