Annonce
112

Bål blev tændt midt på Varbergvej

For lidt over en måned siden opstod der ballade i Varbergparken, fordi Værestedet blev lukket. Der har dog været ro de sidste fire ugers tid. Tirsdag aften blev der tændt bål nær vaskeriet lidt nord for Værestedet., Arkivfoto: Larz Grabau
Politi og brandværn måtte igen rykke ud til Varbergparken.

HADERSLEV: Efter flere uger med ro i Varbergparken, blusede der bogstaveligt talt noget op igen tirsdag aften. Der blev tændt et bål midt på vejen med papir, pap og noget affaldstræ; muligvis fra et gammelt skab, der var brækket i stykker.

Bålet var anrettet nær vaskeriet, men der var ikke fare for spredning til bygninger eller andet.

Bålet var højest en meter i diameter. Falck slukkede det med vand.

– Vi har ikke haft kontakt til nogen. De smuttede, da vi kom, fortæller politikommissær Lasse Rasmussen.

Der har ellers været ro i Varbergparken, efter der for lidt over en måned siden blev brændt to HAB-biler af og begået en del hærværk med få dages mellemrum. Tilsyneladende som en reaktion på at fælleshuset Værestedet blev lukket af Haderslev Andels Boligforening.

Politiet har siden patruljeret i boligområdet dagligt.

– Der er generelt mere ro, men vi har stadig opmærksomheden rettet derop.

Ingen er sigtet i sagen, som politiet betegner som "ikke noget særligt".

Brandalarmen kom klokken 23.08.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Stærk utilfredshed i Tønder og stor glæde på Rømø: Grænseåbning får meget blandet modtagelse

Sydjylland

Camping-indehaver skuffet over Mette Frederiksens delvise grænseåbning: Vi har brug for weekend-turister

Annonce