Bålene med affald fra havet brænder i dagevis med kommunens velsignelse: Alternativet er 150 lastbil-transporter, siger kommunen

Esbjerg Kommune: Hvordan hænger Esbjerg Kommunes stræben efter CO2-neutralitet i 2030 sammen med årlige afbrændinger af opskyl fra havet - det såkaldte flod-skarn - hvor bålene brænder ved digerne i dagevis?

Det foregår hvert år langs digerne ved Darum-Tjæreborg og Ribe, og det sker med kommunal velsignelse i form af en dispensation til afbrænding i forbindelse med visse aktiviteter inden for landbrug, skovbrug og naturpleje i kommunen.

"Når det bliver antændt, har jeg konstateret ved Ribe, brændte det i cirka 14 dage til stor gene for dyr og mennesker - specielt får, da de er i indhegning - og nu brænder det ved diget ved Tjæreborg/Darum...(...)....Kommunen siger, at det er dyrt for digelagene at skaffe sig af med det på en miljøvenlige måde, derfor giver kommunen dem dispensation", skriver en læser, der er bekymret for CO2-belastningen, til JydskeVestkysten.

Vi har spurgt chef for Miljø & Byggeri, Christina Egsvang Føns, hvordan det hele hænger sammen. Ifølge miljøchefen er alternativet til afbrændingen en CO2-belastning fra omkring 150 lastbiltransporter til fjernelse af flod-skarnet samt store udgifter til digelagene.

Christina Egsvang Føns forklarer, at det opskyllede materiale på digerne består af plantematerialer såsom siv- og græsmaterialer samt menneskeskabt affald fra havet. Sidstnævnte brændes dog ikke af.

- Flodskarnet fjernes fra digeskråningerne for at sikre, at græstæpperne på digerne er intakte og stærke med henblik på digernes generelle struktur og styrke ved stormfloder. Ved indsamlingen af flodskarnet sorteres det menneskeskabte materiale fra og bortskaffes efter gældende regler. Det resterende plantemateriale kan kommunen meddele dispensation til afbrænding af på samme vis som ved afbrænding af plantemateriale fra naturpleje-aktiviteter, forklarer hun.

Esbjerg Kommune har givet en tidsbegrænset dispensation med vilkår om, at der i forbindelse med afbrændingen ikke må opstå væsentlige røg-, lugt- eller luftgener for beboere i området langs diget.

- Kommunen har med dispensationen lagt vægt på, at afbrænding af den organiske del af flodskarnet kan sidestilles med afbrænding i forbindelse med naturpleje, understreger miljøchefen.

Digelagene har selv anslået, at der i år skal afbrændes henholdsvis 7500 kubikmeter flodskarn langs Ribe-diget og 1500 kubikmeter langs Darum-Tjæreborg-diget.

- Hvis der ikke gives dispensation til afbrænding, vil materialet skulle køres til afbrænding på et affaldsforbrændingsanlæg, hvilket vil beløbe sig til cirka én million kroner eller til kompostering, som vil koste cirka en halv million kroner. Hertil skal lægges transportudgifterne til i størrelsesordenen 150 lastbiltransporter og den deraf udledte klimabelastning. Men når erhvervsaffalds-regulativet skal revideres, så kan det politisk overvejes, om det er en af de ting, som man vil ændre på, forklarer miljøchefen, der dog ikke har regnet på, hvad der er mest klima-belastende - afbrænding eller bortkørsel.

- Da regulativet blev lavet, var det ikke et fokus, men det vil det blive fremover, siger miljøchefen.

Det er digelagenes opgave at sørge for, at digerne er i en sådan tilstand, at de kan sikre de bagvedliggende områder mod oversvømmelser. Digelagenes økonomi udgøres af digebidraget samt indtægter fra jordleje og jagt. Hvis driftsudgifterne bliver større end indtægterne, kan digelagene anmode Esbjerg Kommune om et større digebidrag.