Bæredygtighed: Christian er bidt af kredsløb og respekt for naturen

Vester Vedsted: "At høste et frø er lige så vigtigt som at høste en afgrøde".

Budskabet er blot et af mange, man tager med sig, når man har besøgt Christian og Dorethe i deres vilde have, hvor man helst vil slå sig ned under et rabarberblad og blive boende, indtil  verden er kommet på bedre tanker.

De to rummelige mennesker tror på, at vi sammen kan forbedre vores jord og skabe den nødvendige biodiversitet til, at vores klima stabiliseres, hvis vi begynder at tænke i kredsløb.

I haven i Vester Vedsted, hvor permakultur er omdrejningspunktet, er mange kredsløb allerede sat i gang, og de breder sig som ringe i vandet.

- Det er små ting og tankegange, der skal til for at holde sin egen produktion kørende, fastslår Christian, der har taget et certificeret kursus i permakultur på økosamfundet Friland på Djursland, er permakultur-underviser, og som forklarer, at permakultur bygger på tre enkle grundprincipper: Omsorg for jord, omsorg for mennesker og ligelig fordeling af ressourcer.

Hvor svært kan det være?

- Permakultur handler om at opbygge kredsløb og udnytte de ressourcer, man har tilgængelig på grunden. Det handler også om at udnytte de naturlige kredsløb og få dem til at spille sammen, og så skal vi få øjnene op for, at der er mange flere ressourcer omkring os, end vi egentlig går og tænker på, forklarer Christian, der ikke tror på den gængse opfattelse af fællesbetegnelsen ukrudt, som han og familien sætter til livs i stor stil.

- Kredsløbstanker er ekstremt vigtige, og det er vigtigt at videreføre i stedet for at skulle investere i nyt hvert år. Man skal opformere sine egne planter, så man bliver økonomisk uafhængig eller mere frigjort. For eksempel har et græskar mellem 300 og 1000 kerner, man kan tørre og gemme, mens en pose i Brugsen med 10 til 15 frø koster 25 kroner, siger Christian, inden han forsvinder ind i sin urskov, hvor det er lykkes ham at få sine græskar til at vokse i højden.

I haven i Vester Vedsted vokser alt fra strandsennep, mynte og merian til æbler, blommer og kastanjer. Så er der hestebønner, hindbær og tusind andre ting i en uventet og højst autonom pærevælling, og for en udefrakommende er der tilsyneladende intet system i labyrinten af planter, buske og træer.

Men der er en mening med vildnisset - og det virker.

- Det er skræmmende på hvor kort tid, vi har fjernet os fra naturen og fra en naturlig måde at dyrke grønsager på, understreger Christian, der blandt andet hjælper sine kursister med at anlægge bede, der bygger på permakultur, i kursisternes egne haver.

- Kurserne er både teori og praksis, og de handler blandt andet om at skabe lokale netværk eller kredsløb, hvor man hjælper hinanden og forsyner hinanden med frø og planter, fortæller Christian, der sammen med Dorethe forsøger at sprede det gode budskab og inddrage deres to arbejdspladser.

Parret indgår i det Urskovsprojekt, der er i gang på Ungdomshøjskolen ved Ribe, hvor Dorethe er ansat, og Christian har lavet en skovhave til eleverne på Gørding Skole, hvor han er lærer.

- Alt var i opløsning, og det var tid til at tænke nyt, fortæller Christian, der er 44 år og stammer fra Øster Vedsted. Med korte afbræk har han været lærer på Gørding Skole i knap tyve år, og i 2013 kunne han mærke, at tiden var moden til forandring.

- Jeg havde savnet en vej at gå, som passer til mig, og som giver mening. Jeg er ikke til lige linjer - jeg vil have vildskab, biodiversitet og fest og farver ind i haven- og den tankegang, der ligger til grund for permakulturen, er den rigtige for mig, understreger Christian, der efterhånden har fundet fred i sin lærergerning, fordi han får lov til at sætte sit fingeraftryk på børnenes oplevelse af naturen.

-For fem år siden fik jeg lov til at etablere en skovhave til skolen ud fra permakulturprincipper, og det er fedt at kombinere det pædagogiske med permakulturens tilgang til verden. Det skal være en opdagelsesrejse at gå i haven både for børn og voksne, siger Christian, der elsker at cykle ud til skovhaven med sine elever.

- Det er ekstremt vigtigt at få børnene med i kredsløbet, så den vigtige viden ikke går tabt, men går videre i udviklingen. Som familie har det været en rejse at blive mere bæredygtig og at gøre noget, der giver mening for os og for vores omgivelser. Vores arbejdsliv og vores privatliv smelter sammen, og alt giver mening.

- Vi er nødt til at ændre praksis, gøre den mere cirkulær og få flere kredsløb ind, så vi bruger færre ressourcer, end vi gør i dag. Et af de bedste steder at starte er ved produktionen af grønt, frugt og bær, fordi det er meget konkret - og en konkret måde at snakke forandring og kredsløb på, forklarer Christian.

- Det er meget håndgribeligt og synligt med det samme. Tænker vi kredsløb ind i fødevareproduktion, får vi helt naturligt andre kredsløb med som for eksempel genanvendelse af affald og kompostering, og alle kan være med, for det kræver ikke de store investeringer.

Man skal holde tungen lige i munden, når "Perma-Christian" har talt sig varm og går rundt i sin vilde have, hvor han kender hvert et blad. Han besidder en enorm viden, men er, som han selv udtrykker det, ikke til de lige linjer, så man må selv sørge for at holde snuden i sporet.

- Et af grundprincipperne i permakulturen er, at man ved at lave små dynamiske dyrkningssystemer (mikroklimaer) med flere afgrøder, der har en fordelagtig indflydelse på hinanden, kan skabe en skovhave med afgrøder i flere etager.

- I den konventionelle udnyttelse af jorden kører man efter princippet én mark én afgrøde. Men det handler om at skabe diversitet og få dyrknings-sæsonen til at strække sig over hele året, forklarer Christian og fortsætter:

- Vi kan hele tiden plukke et eller andet i haven, der kan bruges som fødevare, og med små justeringer kan man forlænge sæsonen og tænke nye planter ind.

- Der går ikke en dag, hvor vi ikke siger, hvor glade vi er for det liv, vi har skabt, og hvor taknemmelige vi er for, at vi formår at give vore værdier videre til vores børn, siger Dorethe, mens hun og Johanne er i fuld gang med at grave jord op til de mange potteplanter:

- Vi tror på at drage omsorg for naturen og hinanden, at man ikke rager til sig, og at man deler, det man har, med hinanden.  Vi har en drøm om at være selvforsynende, og der er mange i vores vennekreds, der bor herude, som har den samme drøm. Det kredsløb og fællesskab ligger os meget på sinde.