Annonce
Læserbrev

Bæredygtighed. Verdensmål, vækst og velfærd skal gå hånd i hånd

Annonce

Læserbrev: Det bliver spændende at se, hvad vi kan i fællesskab i Varde. For nu er vi for alvor gået i gang med arbejdet med FNs Verdensmål.

Som en del af forarbejdet til budget 2020 var Venstre sammen med Socialdemokraterne primus motor i at få sat mere skub i kommunens forpligtende samarbejde om et mere bæredygtigt samfund. Det er vigtigt for Venstre, at vækst og velfærd går hånd i hånd med verdensmålene.

Derfor har vi også arbejdet for projekter som naturpleje af Alslev Hede og genopretning af Holme å.

Men det kommer til at kræve partnerskaber og tværgående samarbejde at føre det videre - for ingen kan løfte så store ambitioner alene. Det kræver, at erhvervsliv, lokalsamfund og Varde Kommune i fællesskab udforsker muligheder og arbejder kreativt, så vi kan understøtte bæredygtig vækst og velfærd.

Venstre drømmer om, at vi i fællesskab med Vardes innovative virksomheder finder nye måder at skabe et inkluderende arbejdsmarked. Og at vi sammen med borgere og foreninger finder fornøjelige måder, hvorpå både borgere og turister kan hjælpe med at minimere plast i havene og på vores strande.

Byrådets udvalg er lige nu i gang med at se på, hvordan vi som kommune kan medvirke til yderligere tilslutning til verdensmålene. Vi er optaget af, hvordan vi kan lykkes sammen med erhvervsliv, foreninger og lokalsamfund. For vi vil verdensmål, vækst og velfærd.

Vil I være med? Det håber vi. God arbejdslyst til os alle.

Line Berner. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

100 år siden Genforeningen: En stor dag for Sønderjylland, Danmark og Verden

Annonce