Annonce
Tønder

Bærkongen fra Gasse vil dyrke medicinsk cannabis

Allerede i dag går en højspændingslinje forbi tæt på Vibegaard, som ligger i baggrunden. Linjen graves dog ned, før den nye 400-kV-linje kommer om et par år. Anders Sørensen er ikke tilfreds med, at et stort millionprojekt risikerer at dø på grund af den langsommelige udpegning af den nye linjeføring. Foto: Martin Franciere

Bæravleren Anders Sørensen i Øster Gasse vil dyrke medicinsk cannabis. En investor er klar til at skyde et stort, tocifret millionbeløb i et væksthus - og arealet er klar. Men den kommende højspændingslinje spænder ben.

ØSTER GASSE: Projektet ligger klar, investoren står på spring med millioner af kroner, og den daglige driftsleder står også klar i kulissen. Men der er et enkelt aber dabei: Den kommende højspændingslinje fra Endrup i nord til Nibøl i syd, skal føres gennem Øster Gasse.

Det er bærkongen fra Øster Gasse, Anders Sørensen, der har et projektet om dyrkning af medicinsk cannabis på hånden. Sidste sommer blev der åbnet for en fire år lang forsøgsperiode, hvor der er muligt at behandle med medicinsk cannabis i Danmark. Og skal man skal have noget ud af forsøgsordningen, så skal man sidde forrest i bussen, når den kører.

- Vi vil gerne være med fra starten af, men det er som at købe en lottokupon, siger Anders Sørensen. Han understreger, at den første tid er at betragte som kostbar læretid. Desuden er der ingen, der ved, om forsøgsordningen forlænges - derfor er den store investering også at betragte som en økonomisk satsning.

Annonce

Vi tror selvfølgelig stadig på, at det er et projektet, der kan blive rigtig godt. Men det er svært at forstå, at virksomheder holdes hen i uvished i op til to år - det er lang tid at holde folk som gidsler.

Anders Sørensen, Vibegaard, om cannabis-projektet.

Stort væksthus

Imidlertid er der usikkerhed om den kommende 400-kV-linje, som skal føres ned over Øster Gasse i et 950 meter bredt bælte. For hvor skal masterne stå? Ingen har lyst til at kaste sig ud i projektet, før der er vished for, hvor højspændingsmasterne helt præcist bliver placeret.

Anders Sørensen er reelt ligeglad med, hvor tæt masterne kommer på det kommende 5000 kvadratmeter store væksthus - om det bliver øst eller vest for bygningen er mindre vigtigt. Men han kan fra Energinet, der udpeger linjeføringen, ikke få helt præcist at vide, hvor føringen skal være. Det frustrerer Anders Sørensen og ikke mindst investoren, der står klar i kulissen med et stort, tocifret millionbeløb.

- Vi tror selvfølgelig stadig på, at det er et projektet, der kan blive rigtig godt. Men det er svært at forstå, at virksomheder holdes hen i uvished i op til to år - det er lang tid at holde folk som gidsler. Kommer vi ikke snart med, bliver det ikke til noget, siger Anders Sørensen.

Sætter udvikling i stå

Investeringen i et væksthus vil på sigt kaste 20-25 højt skattede arbejdspladser af sig, vurderer Anders Sørensen.

Borgmester Henrik Frandsen (V) er lige så interesseret i arbejdspladserne som Anders Sørensen og kan godt forstå frustrationerne over den langsomme sagsgang.

- Det er da stærkt utilfredsstillende, at det sætter udviklingen i stå i hele båndet ned gennem kommunen. Tønder Kommune ville ikke kunne tillade sig at behandle borgerne på den måde, som staten åbenbart kan det, siger Henrik Frandsen og tilføjer:

- Manden har krav på et svar.

Henrik Frandsen er klar til at arbejde for en hurtig løsning, men han ved også, at det kan være op ad bakke.

- Spørgsmålet er, om jeg får samme besked.

Lang ventetid

Hos Energinet.dk er det projektleder Christian Jensen, der skal føre den nye højspændingslinje ud i livet. Han fortæller, at hele projektet i bedste fald er klar i første kvartal i 2020.

Projektlederen har godt hørt om cannabis-projektet i Øster Gasse og forstår godt frustrationerne over, at man ikke kan komme i gang.

- Vi arbejder på at konkretisere linjeføringen. Der er nogen i klemme, og det ved vi. Men det er ikke sådan, at jeg kan gå ud at sige til dem, om det kan lade sig gøre, vi er nødt til at være færdige med processen, siger Christian Jensen og tilføjer:

- Det er lang tid at vente, og det kan jeg sagtens forstå.

Det er bestyrelsesformanden i Familien Bonnichsen Holding A/S, Per Jensen, der står klar med millioninvesteringen. Selv om han har god tålmodighed, så kan han heller ikke vente i evigheder på at få grønt lys fra Energinet.

- Det er træls, at sagen trækker så længe ud. Jeg synes, det er trist, siger Per Jensen, der allerede har brugt op mod en million kroner på projektet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce