Annonce
Aabenraa

Bøde til økologisk mejeri: Der var ikke gjort ordentligt rent

Direktør Leif Friis Jørgensen ærgrer sig over bøden fra Fødevarestyrelsen, men han erkender, at der var nogle ting, der skulle have været gjort bedre. Arkivfoto: André Thorup
Naturmælk havde ikke fået fulgt grundigt nok op på løftet pegefinger fra Fødevarestyrelsen. Det har givet 20.000 kroner i bøde for manglende rengøring.

Tinglev: Leif Friis Jørgensen, direktør for Naturmælk, er godt gammeldags træt af det.

Da Fødevarekontrollen i juni var på ordinært kontrolbesøg på det økologiske mejeri i Gerrebæk ved Tinglev, blev det indskærpet, at der i skummesalen var synligt snavs på kabelbakker over tanke, enkelte rør og låget på en tank.

Nu er det så endt med en bøde på 20.000 kroner. Hvor Naturmælk havde fået fulgt op på de øvrige ting, fødevarekontrollanterne havde peget på, var det fortsat tommelfingeren nedad for rengøringen i skummesalen på et opfølgende kontrolbesøg tirsdag i sidste uge.

"Enkelte lamper er kun delvist rengjort. Kabelbakker ikke rengjort nede i selve bakken, der fremstod med synlige belægninger af snavs", viste gennemgangen blandt andet, ligesom der var fundet grønne belægninger skabt af kondens enkelte steder under tanke og rør.

Annonce

Pletfrie rapporter

  • Ved Fødevarekontrollens to foregående besøg i februar i år og i august i fjor var der ingen anmærkninger.
  • Mejeriudsalget, der ligger i tilknytning til mejeriet, har en elitesmiley.

To mand med lommelygter

- Det er da godt træls, er Leif Friis Jørgensens umiddelbare kommentar til bøden, og han garanterer, at der vil blive rettet op på miseren inden næste besøg.

- Vi erkender blankt, at der var et par ting, der absolut kunne være gjort bedre, og det skulle de også have været gjort, siger mejeridirektøren, der dog ikke undlader at kalde kontrollanternes næsten fem timer lange gennemgang for "meget, meget grundig":

- De var to mand høj inde med lommelygter, og så tror jeg, man kunne finde noget på de fleste virksomheder, siger han.

Men uanset hvad skal tingene være i orden, og uden at ville gå i detaljer oplyser Leif Friis Jørgensen, at indskærpelserne i de seneste to kontrolrapporter har fået personalemæssige konsekvenser.

- Vi har taget de fornødne beslutninger med hensyn til at ændre lidt på bemandingen i ledelsen dertil, at de mennesker, der har ansvaret for det, har den ansvarlighed, der skal til. Det er nødvendigt for at drive en virksomhed som vores, siger direktøren.

Både ris og ros

Når Fødevarekontrollen indskærper, giver påbud eller bøder, følges der altid op med et kontrolbesøg inden for en forholdsvis kort tid.

Her vil kontrollanterne ikke kun tjekke op på rengøringen i skummesalen. Ved det seneste besøg blev det også påpeget, at der ikke er skærmet godt nok af mellem produktionen af smør og en gang, hvor der opbevares maskiner, emballage og er trafik af håndværkere.

Det konstateres dog også, at "siden sidste tilsyn har virksomheden iværksat forskellige tiltag, der skal sikre renholdelse af lokaler, inventar samt udstyr".

Til det siger Leif Friis Jørgensen:

- Vi har gjort meget, og vi er godt på vej, men ja, vi mangler lige at få gjort de sidste småting, vi burde have gjort.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Annonce