Annonce
Aabenraa

Bøder for 9000 kroner: Tuk-tuk-manden er fundet

Den 25-årige mand, der stak af fra politiet sin tuk-tuk - en kabinescooter - lavede otte færdselsforseelser og fik bøder for samlet 9000 kroner. Modelfoto: Colourbox
En ung mand holdt to politipatruljer beskæftiget og spredte skræk og rædsel i en gågade, da han i en kabinescooter lavede ikke færre end otte færdselsforseelser, som politiet præsenterede ham for, da de fandt ham torsdag.

Aabenraa: Av for den. En dyr køretur.

Færdselsafdelingen under Syd- og Sønderjyllands Politi satte onsdag eftermiddag efter en tuk-tuk - en kabinescooter - gennem Aabenraas midtby og gågade, men det lykkedes manden at stikke af fra ordensmagten, som senere fandt tuk-tuk'en efterladt.

- Vi har i færdselsafdelingen efterforsket os frem til ejeren af køretøjet, som vi forholdt episoden. Der var to køretøjer med i eftersættelsen, så kolleger kunne udpege manden, som blev sigtet for otte færdselsforseelser, fortæller politikommissær Mads Bruhn Lund, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Episoden vakte stor opmærksomhed, ikke mindst i gågaden, hvor tuk-tuk'en fræsede af sted efterfulgt af en patruljebil med fuld udrykning. Et grotesk syn, der også blev foreviget i videoklip på Facebook.

Annonce

Det blev han sigtet for

  • To gange kørte tuk-tuk-manden over for rødt lys.
  • Efterfølgende kørte han for hurtigt og efterkom ikke politiets anvisninger.
  • Ad to omgange kørte han på cykelstien modsat kørselsretningen.
  • I forbindelse med eftersættelsen kørte han ad to omgange i gågaden. Slutteligt kørte han henover et fodgængerfelt.

Nogen kunne være kommet til skade

Under tuk-tuk-jagten nåede ungersvenden - det er en 25-årig mand fra lokalområdet - at køre over for rødt lys, køre modsat kørselsretningen og forcere et fodgængerfelt.

Det virker, som om manden har gjort alt det ulovlige, han kunne gøre?

- Det har han også. Han har været ivrig efter at undslippe lovens lange arm, siger Mads Bruhn Lund.

Det lykkedes imidlertid ikke, og nu må tuk-tuk-manden til lommerne. De otte færdselsforseelser beløber sig samlet til 9000 kroner.

- Vi tager det meget alvorligt, når man laver så mange overtrædelser af færdselsloven og kører op og ned ad en gågade. Der kunne potentielt være kommet nogen til skade, siger Mads Bruhn Lund.

Tuk-tuk-manden kunne mandag eftermiddag afhente sin tuk-tuk hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se billeder og video fra luften: Kolonihaver totalt oversvømmet

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce