Annonce
Erhverv

Bølgen får lappet revner i betonen: Det har ikke noget med de omstridte tårne at gøre

Der er rejst tvivl om konstruktionen af de tre sidste "bølge-toppe", og Vejle Kommune afventer fortsat en redegørelse for byggeriet. De igangværende reparationer af betonen har dog intet med den bærende konstruktion at gøre, understreger ejerforeningerne. Arkivfoto: Mette Mørk
En række mindre revner og skader i betonen i Bølgen vækker undren, men ejerforeningerne afviser, at skaderne har forbindelse med de omdiskuterede trappe- og elevatortårne i byggeriet.

Vejle: En række huller og revner i det ikoniske byggeri Bølgens beton-gitter ud mod Vejle Fjord har ikke noget med arbejdet for at lovliggøre trappe- og elevator-tårnene i Bølgen 3, 4 og 5 at gøre.

Sådan lyder det fra ejerforeningerne i de tre bølge-toppe, som i april blev kædet sammen med byggeskandalen på Njals Tårn i København:

Her er Bach Gruppen fra Viborg, der også stod for opførelsen af Bølgen, taget i at have benyttet en svag beton, opblandet med byggeaffald, til byggeriet.

Annonce

- Det er ren kosmetik og har intet med tårnene at gøre. Der er tale om, at der var mindre revner i betonen, som ejerforeningerne ikke var tilfredse med, og som nu bliver repareret, fortæller Lars Bache, direktør i Ejendomsselskabet Bertel Nielsen A/S, som var bygherre på det ikoniske byggeri og som i dag står som ejer af Bølgen 5.

Bølgen i spotlyset

Det markante Vejle-byggeri blev i april af TV2-programmet "Operation X" kædet sammen med byggeskandalen i København, da programmet kunne fortælle, at Bach Gruppen ikke havde holdt sig til byggetilladelsen, da man opførte de sidste tre bølger.

Bølgen får i disse dage repareret en del huller og revner i beton-konstruktionen ved byggeriets garage. Det har dog ikke noget med sagen om tårnene at gøre, lyder det fra de to ejerforeninger i de sidste tre bølger. Privatfoto

Under opførelsen af de sidste tre bølger valgte Bach Gruppen at støbe trappe- og elevatortårnene på stedet. Det var imidlertid ikke den metode, der var givet grønt lys til i byggetilladelsen og heller ikke den metode, som var anvendt i de to første bølger.

Bach Gruppen har efterfølgende erkendt fejltrinnet og har af Vejle Kommune fået frist til efter sommerferien til at fremlægge dokumentation for, at tårnene i de tre sidste bølger er sikre.

- Derfor har vi nu givet dem et påbud om at dokumentere, at de beregninger, der ligger til grund for metoden, er lavet af en certificeret rådgiver. Vores opgave er så at vurdere, om den rådgiver, man har brugt, er certificeret. Er det tilfældet, kan vi godkende ændringen af konstruktionsmetoden, udtalte Lars Buksti, chef for Plan, Byg & Miljø i Vejle Kommune, til Vejle Amts Folkeblad, da sagen dukkede op i april.

Den sag ventes først afsluttet til september.

Annonce

Efterreparationer

Arbejdet med at lappe huller i betonen i beton-gitteret ind til Bølgens parkeringskælder forventes at vare to-tre uger endnu, fortæller Lars Bache.

Han tilføjer, at det er byggeriets ejerforeninger, der har ønsket at få hullerne lappet.

Visse steder er betonen knækket af, og ejerforeningerne har længe været i dialog med Bach Gruppen for at få skaderne udbedret, lyder det fra ejerforeningerne. Privatfoto

- Det er noget, vi har været i dialog med Bach Gruppen i længere tid og før Operation X-udsendelsen, fortæller Lars Bache.

Det bekræftes af Hans Erik Duschek-Hansen, formand for Ejerforeningen Bølgen 3-4.

- Der er alene tale om efterreparationer i den skal, der dækker garagen. Det er ikke en del af den bærende konstruktion og har ikke noget med tårnene at gøre. Reparationerne har været nødvendige, fordi de propper, der blev sat i betonen, ikke lukkede ordentligt. Derfor trængte der vand ind, og det er det, der nu bliver lavet, siger Hans Erik Duschek-Hansen.


Der er alene tale om efterreparationer i den skal, der dækker garagen. Det er ikke en del af den bærende konstruktion og har ikke noget med tårnene at gøre.

Hans Erik Duschek-Hansen


Annonce
Erhverv For abonnenter

Efter blodprop og rekrutterings-problemer: Kendt kædebutik lukker og slukker i butikscenter

Danmark

Onsdagens coronatal: Nu er over 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Tønder

Butikscenter står snart halvtomt: Kommunen arbejder på femte år videre med at etablere lyskryds i området

Esbjerg For abonnenter

Fængselsdom: 21-årig mand voldtog hash-lammet kvinde to gange efter at have givet hende en stærk joint

Aabenraa

Om et år går det løs: Lokal vognmand skal hente de nye affaldsbeholdere

Nordtyskland

Stor kontrol: Bulgarsk lastbilchauffør var undervejs med ubetalt kæmpebøde og smuglercigaretter

Esbjerg

Voldsomt dobbelt-uheld på Esbjergmotorvejen: Mand hastet på hospitalet

Kolding For abonnenter

Voldtægtssag skaber utryghed hos beboere i ungdomsboliger: - Jeg føler hele tiden, jeg skal gå og holde øje med, hvem der render rundt her

Haderslev

Orangeriet By Malle udvider med bæredygtigt tøj

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg For abonnenter

Havnearbejdere strammer skruen: Blokade om undervandsbåd lammer Esbjerg Havn

Danmark

Hun så sin konto gå i nul, mens hun talte i telefon med svindleren

Sønderborg For abonnenter

Ulkebøldam: Rensningen er begyndt, men slutdato er stadig ukendt

Esbjerg For abonnenter

Politikerne tøver med udstykning i Andrup: Nervøse ved udsigt til oversvømmelse af nyt boligområde

Haderslev

Borgmester: - Ingen vilde heste, bisoner eller kvæg i Pamhule Skov

Annonce