Annonce
Esbjerg

Bøllespirer forvandles til brandkadetter

De unge brandkadetter får deres egen brandbil og eget udstyr, fortæller Mads Jakobsen, beredskabsinspektør, der er anvarlig for det nye korps af unge. Der er tilknyttet fem instruktørerr til brandkadetter. Foto: Lars Stokbro

Unge med problemer eller med lyst til adrenalin i blodet, action og fællesskab får chancen hos Sydvestjysk Brandvæsen som brandkadetter.

Esbjerg: Unge med lyst til action, brand og gang i gaden får nu chancen for at prøve noget, der ligger meget tæt op ad brandfolkenes verden med et stærkt kammeratskab.

- Nogle af disse unge møder vi brandfolk, når vi kommer ud til ildebrand. Og nogle af de unge møder os desværre med stenkast og ballade. Det vil vi gerne ændre på med, fortæller beredskabsinspektør Mads Jakobsen fra Sydvestjysk Brandvæsen.

De unge kan fra næste år opleve livet som brandfolk fra en helt anden siden i et korps af brandkadetter.

- Jeg forventer, at vi kan rykke de unge, så de kommer ud som bedre unge mennesker, fortsætter Mads Jakobsen.

Annonce

14 BRANDKADETTER PÅ FØRSTE HOLD

Unge fra 7. klasse og op til 18 år kan blive en del af brandmændenes verden hos Sydvestjysk Brandvæsen i Esbjerg som medlemmer af brandkadet-korpset.

Første hold på 14 starter til februar. Unge fra Auraskolen i Hjerting og fra Urban-distriktet i Østerbyen får plads på første hold. Senere år følger de øvrige skoler. Unge deltagere bliver udvalgt gennem SSP, eller man kan ansøge selv.

De får eget udstyr og egen brandbil. De unge skal ikke deltage i slukningsarbejdet, men kan komme med ud til mindre brande. Der er tilknyttet fem instruktører til det første hold.

De får eget lokale/hyggerum på brandstationen på Vibevej. Beredskabsinspektør Mads Jakobsen er ansvarlig for brandkadetterne. Korpset har som socialt sigte at favne alle unge og give dem mod på livet. Korpset i Esbjerg Kommune drives af Sydvestjysk Brandvæsen, SSP forebyggelse og Vejledning, Esbjerg Kommune og skolerne.

Brandkadetter i Esbjerg Kommune er en del af Brandkadetter i Danmark.

Brandkadetter i Esbjerg Kommune er støttet af: Lida og Oskar Nielsens Fond, Claus Sørensens Fond, Lauritzen Fonden, Brandkadetter i Danmark, Østifterne, Ungdomsskolen i Esbjerg Kommune og Esbjerg Kommune.

SSP-konsulent Morten List Christensen, tidligere brandmand, er en af idémændene bag brandkadet-korpset i Esbjerg.

Folkene bag oprettelsen af korpset af brandkadetter: Fra venstre Morten List Christensen, SSP-konsulent, Mette Kirerkegaard, SSP-chef, Jens Mølgaard, beredskabschef og Mads Jakobsen, beredskabsinspektør. Foto: Lars Stokbro

Tårnhøje drømme

Han får ansvaret for brandkadetterne, og han har skyhøje drømme og forventninger til de unge.

- De unge i kadetkorpset skal blive mere ansvarlige overfor hinanden, overfor materiellet og fællesskabet. Jeg vil gerne hjælpe dem til at gå fra et sted, hvor de står på kanten af kriminalitet, til at de vælger at gå den gode vej med en uddannelse eller et job. Min bagtanke er selvfølgelig også at få flere frivillige brandfolk, når de bliver 18 år, siger Mads Jakobsen om brandkadetterne som fødekæde til beredskabet med frivillige brandfolk og ansatte brandfolk.

Han er sikker på, at hele ånden og kammeratskabet hos brandvæsenet vil tiltrække mange unge.

- Man lyver, hvis man ikke vil indrømme, at man som brandmand godt kan lide det adrenalinkick, det giver at rykke ud til en brand. Det er jo spændende at komme ud at slukke brand, men vi gør det også for at hjælpe andre mennesker. Og det skal vi overføre til de unge, fortsætter Mads Jakobsen.

- Jeg forventer, at vi kan rykke de unge, så de kommer ud som bedre unge mennesker, siger Mads Jakobsen. Foto: Lars Stokbro

Med på en kigger

Brandkadetterne skal ikke slukke ildebrande, men de kommer til at mærke spændingen og den fælles opgave, det er at slukke brande. Og ved mindre brande forventer beredskabsinspektøren, at holdet kan komme med ud at kigge.

- I weekender vil vi lave overnatninger, og lur mig om ikke der kommer en brand, som de skal slukke.

De unge fra 7. klasse til det 18. år får masser af muligheder for at snuse til brandmandens opgaver undervejs og kan så som 18-årig eller senere gennemgå uddannelsen til frivillig brandmand.

Omkring 50 unge håber Sydvestjysk Brandvæsen og SSP i Esbjerg at få med i korpset af brandkadetter i Esbjerg Kommune.

Brandkadetterne får deres egen brandbil og egen udrustning - og bordfodbold. Men allervigtigst får de et fællesskab og et kammeratskab, som kan præge deres ungdom og liv fremover.

Selvtillid og styrke

SSP-konsulent ved Auraskolen, Morten List Christensen, er selv gammel brandmand og har kæmpet i mange år for et brandkadetkorps.

Han ser en brandkadet, som en ung, der brænder for korpset og kammeraterne og gerne vil ind i et fællesskab og lære noget og udvikle sig.

-Vi skal forsøge at få dem til at blive gode samfundsborgere, der kan klare sig selv og har det godt. De skal have selvtillid og styrke, så de ikke ryger ud i kriminalitet, fortæller Morten List Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce