Annonce
Nordtyskland

Bønder protesterer med antidemokratisk symbol

Blandt andet ved en demonstration den 11. juni i Oldenswort i Nordfrisland blev det omstridte symbol taget i anvendelse.
Ved bondedemonstrationer i Nordfrisland har man flere gange kunnet se faner fra en højreekstrem bevægelser, der i 1920’erne konkurrerede med nazisterne.
Annonce

HUSUM: Ved flere af den seneste tids bondeprotester i Nordfrisland har nogle demonstranter medbragt sorte flag prydet med sølvfarvede plovskær og røde sværd. Det har vakt opsigt. Banneret har nemlig en fortid. Det var symbolet for en oprørsbevægelse ved navn Landvolkbewegung, der opstod blandt bønder i Slesvig-Holsten i tiden efter første verdenskrig.

Den oprindelige bevægelse var antidemokratisk, voldsparat og antisemitisk. Medlemmerne kritiserede det kapitalistiske system og ydede aktiv modstand, når forgældede landmandsfamilier for eksempel skulle sættes ud af deres gårde. Langt hen ad vejen var ideologien parallel med den, som prægede den såkaldt proletariske venstrefløj i nazipartiet.

Annonce

Besøg fra England

Brugen af det omstridte symbol er nået frem til den internationale presse. Den britiske avis The Guardian har således besøgt Jann-Henning Dircks, der er borgmester i Norderfriedrichskoog i Nordfriesland og en af organisatorerne bag protesterne.

- Man er nødt til at fremprovokere en skandale for at få ørenlyd. Naturligvis tager vi afstand fra nationalsocialismen. Men vi kan ikke fornægte vores fortid, siger Jann-Henning Dircks til The Guardian.


Naturligvis tager vi afstand fra nationalsocialismen. Men vi kan ikke fornægte vores fortid.

Jann-Henning Dircks, leder af bondeprotest.


Den nordfrisiske borgmester afviser, at Landvolkbewegung skulle have været højreekstremistisk. Tværtimod mener han, at organisationen var i opposition til nazisterne. Det fremhæver han i et videobudskab.

Påstanden er en sandhed med stærke modifikationer. Snarere var det nazisterne, som tog afstand fra Landvolkbewegung. Bønderne i bevægelsen gjorde aktiv modstand mod hele det statslige system og placerede i 1929 13 bomber i amtsforvaltningerne i blandt andet Rendsburg, Niebüll, Slesvig, Itzehoe, Lüneburg og und Neumünster.

Sprængningerne anrettede betydelig materiel skade, men ingen blev dræbt eller kvæstet, hvilket formentlig heller ikke havde været hensigten. Alligevel var aktionen for skrap kost for selv Adolf Hitler, der på det tidspunkt forsøgte at lade nazipartiet fremstå som en respektabel bevægelse. Hitler forbød derfor partimedlemmerne ethvert engagement i Landvolkbewegung.

Annonce

Fængslet to gange

Landvolkbewegung brød sammen i 1929, hvor den rabiate leder, Claus Heim blev arresteret. Heim blev idømt syv års fængsel, men løsladt igen i 1932. I 1939 blev han atter arresteret og undgik formentlig kun at komme i koncentrationslejr, fordi hans svoger var den indflydelsesrig nazifunktionær. Heim døde først i 1968 på sin gård i Dithmarschen i det sydvestlige Slesvig-Holsten.

Efter Landvolkbewegung var gået i opløsning, sluttede de fleste af bevægelsens tilhængere sig til nazipartiet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Danmark

Fundings analyse: Når Messerschmidt bliver forfremmet, skal du lægge mærke til disse tre ting

Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF

Annonce