Annonce
Sønderjyske HH

Børm skifter til Århus og vil blive en bedre håndboldspiller

Nikolai Vinther (til venstre) skifter fra Århus til SønderjyskE til sommer. Frederik Børm skifter den anden vej. Arkivfoto: Ole Nielsen
Frederik Børm skifter fra SønderjyskE til ligarivalerne Århus, hvor den 31-årige stregspiller føler, han kan have sin bedste tid foran sig.

SØNDERJYSKE: Viborg, Bjerringbro-Silkeborg, Nordsjælland, KIF Kolding, Skjern, SønderjyskE. For nu bare lige at nævne de mest prominente. Frederik Børm har været vidt omkring i sin håndboldkarriere, og til sommer trækker han igen en ny trøje over hovedet.

Skiftet til Århus lå lige for.

- Vi er flyttet hjem til Aarhus, og jeg så det som en rigtig god mulighed og et godt skifte for mig. Det har været fem rigtigt gode år i SønderjyskE, men der skulle også ske noget nyt, siger SønderjyskE-stregen.

- Så kan det også få familielivet til at gå op i en højere enhed. Vi flyttede tilbage i juni, hvor vi købte hus i Hasselager syd for Aarhus.

Ifølge JydskeVestkystens oplysninger viste mere end én klub interesse for Frederik Børm allerede i sommer, men da Frederik Ladefoged var skadet, kunne et skifte på ingen måde komme på tale. I stedet bliver det næste sommer, at Børm slutter sig til cheftræner Erik Veje Rasmussens unge Århus-hold.

Annonce

Vinther afløser Jensen

Det bliver Århus-fløjen Nikolai Vinther, der afløser Christian Jensen i SønderjyskE.

Højrefløjen Vinther kommer til klubben på en treårig kontrakt til sommer, når Christian Jensen skifter til TTH Holstebro.

- Nikolai Vinther er en af de mest spændende fløje i dansk håndbold. Han har en utrolig god springkraft, hvilket giver ham en masse gode skudvarianter, siger SønderjyskE-træner Kasper Christensen i en pressemeddelelse.

Kan stadig rykke sig

- Jeg trives bedst, hvor jeg kan dele min erfaring ud, og hvor jeg også synes, jeg har lidt at sige. Det føler jeg også, jeg kan få i Århus, hvor det virker til, at vi får et ungt hold. Så må vi se, om det bliver en opbygningsfase, eller om vi skal ud og slås om det helt store, siger Børm.

- Jeg har en god fornemmelse, for jeg synes, organisationen virker til at være fuldstændig på plads, hvilket betyder meget. Jeg synes, de har et rigtigt godt trænerteam, som jeg på det personlige plan føler, kan være med til at rykke mig på en masse parametre og gøre mig til en bedre håndboldspiller.

Den 31-årige stregspiller svarer klippefast på spørgsmålet om, hvorvidt han bliver en bedre håndboldspiller de kommende år.

- Ja. Det er jeg ikke i tvivl om. Jeg føler stadig, jeg har meget at byde på, og jeg føler stadig, jeg har meget, jeg kan rykke. Det er også sådan noget, jeg søger. Det med, at jeg har fået små børn, tror jeg også gør, at jeg er blevet bedre til at gå til træning. Man er væk fra familien i den tid, man er til træning, så tiden skal også bruges ordentligt. Så jeg går meget ind for, at man skal give den gas hver evig eneste dag, og man skal prøve at rykke sig alt det, man kan. Så jeg føler helt sikkert, at jeg har mere i bøssen, fastslår han.

- Jeg tror da, man bliver mere moden. Man bliver også klogere på sig selv. Hvad virker, og hvad virker ikke. Man finder nogle værktøjer til, at hvis man ikke føler, man er der, hvordan kommer jeg så derop i en specifik situation eller i en kamp.

Optimisme i SønderjyskE

Frederik Børm har spillet i SønderjyskE i fem sæsoner siden skiftet fra Skjern. Her og nu er han en af de erfarne spillere på et ungt hold med stort potentiale. Han tror på, holdet kan nå langt, hvis det netop spiller som et hold.

- Vi har fundet ud af, at når vi spiller som et hold, så kan vi slå de bedste. Og når vi ikke gør, kan vi også tabe. Det er en spændende rejse, det dér med at prøve at ramme en holdpræstation hver gang og så se, hvor langt det rækker. Men jeg er da optimistisk. Alle i truppen er klar på at give den en ekstra skalle.

Det gør Frederik Børm så i de næste måneder, inden han slipper for de daglige ture mellem sin hjemby og Sønderborg.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce