Annonce
Kolding

Børn får indsamlingsvogn og samler affald

Et nyt samarbejde mellem Kolding Kommunes Renovation og Kolding Naturskole gør det nemmere for børn at komme ud i naturen og samle affald. Her er det Rebæk Strand, der får en overhaling.Foto: Søren Gylling

Kolding Kommunes Renovation og Kolding Naturskole har indgået et samarbejde, der betyder, at mindre skolebørn og børn i børnehaver og vuggestuer, kan låne affaldsindsamlingsvogn og gå på skraldejagt.

Annonce

Kolding: Koldings børn skal, allerede fra de er helt små, lære, at affald ikke skal smides i naturen, men at det skal i skraldespanden, og at det skal genanvendes. For at fremme den indsats har Kolding Kommunes renovationsafdeling og Kolding Naturskole indgået et samarbejde, der betyder, at skoler, børnehaver og vuggestuer kan låne en indsamlingsvogn fra Pædagogisk Central, og så tage ud i eksempelvis deres nærområde og samle skrald.

- Hvis børn er interesseret i at lære om affald, samle det ind og gå forrest, så må der sidde voksne, der tænker, så kan jeg godt tage mit affald med hjem, siger Kim Ankjær Nielsen, der er formidler ved renovationsafdelingen.

Vognen, som børnene kan låne, indeholder plastikhandsker, poser, gribetænger, gule veste og beachflag. Flagene sættes op i det område, hvor børnene opholder sig, for at markere at her samles der skrald.

Ordningen

Interesserede institutioner kan henvende sig til Pædagogisk Center, hvis de er interesserede i at låne vognen. Det er de yngste børn, der lige nu kan låne vognen. Bliver den en succes, bliver tilbuddet udvidet til også at omfatte større børn.

Annonce

Genanvendelse

- Det her er jo en investering i fremtiden, hvor vi får fat i børnene, mens de er små, og lærer dem at affald ikke er noget, man smider i naturen, siger Peer Høgsbjerg Kristensen.

Han er naturvejleder ved Kolding Naturskole, og underviser børnehavebørnene i, hvordan de behandler naturen. Det var ham, der henvendte sig til renovationsafdelingen for at høre, om der var mulighed for et samarbejde mellem de to afdelinger.

Projektet er netop sat i gang, og bliver det en succes med de mindre børn, så bliver tilbuddet udvidet til også at omfatte de større.

Når børnene låner indsamlingsvognen, handler det ikke kun om at lære dem, at affald hører hjemme i skraldespanden, men også at affald skal sorteres og genanvendes.

- Første del handler om at samle skrald, anden del handler om at sortere og genbruge, siger Peer Høgsbjerg Kristensen.

I Kolding er der allerede med forskellige projekter fokus på børn og deres forhold til skrald og genanvendelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Underretninger om belastede børn fortsætter på rekordhøjt niveau: Ekspert savner viden bag tallene

Annonce