Annonce
Danmark

Børn i Grønland får millionhjælp fra Danmark

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Regeringen vil støtte udsatte børn i Grønland med 80 millioner kroner, oplyser socialminister Astrid Krag.

Alt for mange børn og unge i Grønland misbruges seksuelt.

Andre vokser op i hjem med omsorgssvigt og alkoholmisbrug, uden at myndighederne griber ind.

Derfor vil regeringen afsætte 80 millioner kroner til en forbedret indsats, oplyser social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

- Problemerne i Grønland er alvorlige. Vi hører om børn ned til tre år, der er smittet med kønssygdomme, og at 80 procent af kvinderne i Tasiilaq har været udsat for et overgreb.

- Det siger noget om, hvor stort omfanget er, siger Astrid Krag.

I første omgang nedsætter regeringen og Naalakkersuisut (Grønlands Landstyre) en fælles arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan børnene bedst hjælpes.

Gruppen, som består af blandt andre repræsentanter fra Social- og Indenrigsministeriet, Justitsministeriet og Departementet for Sociale anliggender i Grønland, skal præsentere anbefalingerne til sommer.

Foruden at komme med anbefalinger til hvordan overgreb kan forebygges, skal gruppen fokusere på, hvordan de børn, der har været udsat for et overgreb, bedst hjælpes.

- Vi skal gå fra brandslukning til mere grundlæggende at få gjort noget. Vi kan se, at problemerne reproducerer sig selv og på den måde går i arv.

- Det er den negative spiral, vi i fællesskab skal stoppe, siger Astrid Krag, der i denne uge besøger Nuuk.

Også krænkerne skal i fokus. Arbejdsgruppen skal blandt andet se på, hvordan efterforskningen i sager om overgreb kan styrkes, ligesom den skal fokusere på behandling og rehabilitering af krænkere.

Det er den grønlandske regering selv, der har bedt Danmark om økonomisk hjælp.

Et opsigtsvækkende ønske, fordi Grønland siden 1980 selv har haft det formelle ansvar for socialområdet.

Udover de 80 millioner kroner afsatte regeringen for nylig 5,3 millioner kroner, der skal bruges til at sende danske socialrådgivere og psykologer til Tasiilaq på Grønlands østkyst.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce