Annonce
Tønder

Børn lærer at stave med fingrene

Line Olesen (i forgrunden) og Kathrine M. Hansen synes, at det er rart at være sammen med andre ordblinde. De har en gensidig forståelse af hinandens udfordringer, fortæller de to piger. Foto: Martin Franciere

50 børn fra skoler i Tønder Kommune har stiftet bekendtskab med at "tappe" og en it-rygsæk i Skærbæk og Tønder. Sammen med intensiv læring skal det lette deres udfordringer med ordblindhed.

SKÆRBÆK: Et halvt hundrede børn fra Tønder Kommune har de sidste tre uger været på kursus for ordblinde. I denne uge er 16-17 elever fra skoler i Tønder Kommuner på kursus på Ungdomsskolen i Skærbæk, hvor eleverne fra 5. og 6. klasser har indtaget rummene - det gælder også poolbordet og bordfodboldbordet. Det er nemlig godt at kombinere læring med fysisk aktivitet, siger Mikael Højbjerg, der er uddannet ordblindelærer og læsevejleder. Desuden er han kreativ direktør i Ordblindetræning, der har indgået samarbejdet med Tønder Kommune om, at en række ordblinde børn kan få undervisning i it-rygsækken, læse- og skriveprogrammer og at "tappe".

At tappe kan bedst sidestilles med, at børnene lærer at bruge fingrene til at "tælle" orddelinger med - lidt som et lille barn, der lærer ved at tælle på fingrene.

Selv om det lyder banalt, så virker det, garanterer Mikael Højbjerg.

Annonce

Det er rart at være sammen med andre ordblinde. Vi forstår hinanden meget bedre end andre "normale" klassekammerater.

Line Olesen og Kathrine M. Hansen, deltagere i ordblindelæring for skoleelever
Man lærer ikke bedst ved at sidde stille ved et bord. Derfor får deltagerne lov til at slænge sig i små miljøer, hvor der arbejdes stille. Foto: Martin Franciere

Gensidig forståelse

Det nikker de to elever, Line Olesen, Rangstrup, og Kathrine M. Hansen, Skærbæk, ja til.

- Vi har lært at tappe. Det kan vi bruge, hvis der er nogle ord, som vi ikke kan finde ud af, siger Kathrine M. Hansen, der normalt går på Skærbæk Distriktsskole.

De to piger har sammen med resten af holdet allerede stiftet bekendtskab med en række nye teknikker og teknikker, de har prøvet før. Desuden har de stiftet bekendtskab med jævnaldrende unge, der roder med samme problemer, som de hver især gør.

- Det er rart at være sammen med andre ordblinde. Vi forstår hinanden meget bedre end andre "normale" klassekammerater, siger de to piger.

Kurset levner også plads til, at der spilles både pool og bordfodbold. Foto: Martin Franciere

Forældre på skolebænken

Det er dog ikke kun de unge selv, der er på skolebænken under kurset. Tirsdag aften var også deres forældre inviteret på kursus for at kunne forstå børnenes nye samt den genopfriskede lærdom, så de kan støtte børnene i deres hverdag.

Børnene selv tilbydes et halvt års støtte via en mentorordning, som foregår over computeren. Det er frivillige - typisk lærerstuderende - der på ugentligt basis hjælper og vejleder børnene i deres nye lærdom, oplyser Mikael Højbjerg.

De to foregående uger har ordblinde- og læsevejledningen været i henholdsvis Skærbæk og Tønder. Kurset i denne uge er det sidste i rækken i denne omgang.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce