Annonce
Billund

Børn laver syltetøj og honning

Karensmindevafler plejer at være et hit blandt alle aldersgrupper. Arkivfoto: Martin Ravn

Grindsted: For de ferieramte børn og deres familier er der særlige aktivitetsdage tirsdag den 16. og onsdag den 17. juli fra klokken 10-16 på Museumsgården Karensminde. I køkkenhaven er modne bær, som skal plukkes og senere koges til syltetøj - biavlerne mangler også hjælp til at slynge honning og få det på glas. De frivillige fra Karensmindes Venner står også klar med kyndig vejledning i museets lade, hvis man har lyst at prøve at spille bob.

Det kreative værksted er åbent med forskellige sysler, men de besøgende har også mulighed for at arbejde med træ i træværkstedet og f.eks. bygge en flyvemaskine. Sammen med smeden kan man smede et lille hjerte, hvis man har mod på at arbejde med jern ved den varme esse.

Hestevognen kører ud på heden og i skoven - for 10 kr. kan børn og voksne komme med på turen.

Skal der nydes lidt mad og drikke undervejs er kaffestuen åben og i laden sælges lækre Karensmindevafler.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Annonce