Annonce
Læserbrev

Børn, ny hverdag og bekymringer

Læserbrev: I næste uge skal børnene starte i dagtilbud og skole igen efter nedlukningen, hvis tallene fortsætter den mere positive udvikling. Det har været en udfordrende tid for mange. Her i mit hjem har jeg skulle håndtere hjemmearbejdsplads og samtidig skulle køre hjemmeskole, hvilket ikke har været optimalt for børnene.

Udfordringerne er der stadig og vil være der i lang tid endnu, er min bekymring. Jeg mener, at vores regering, et samlet folketing og myndigheder har handlet ansvarligt og fornuftigt mod den usynlige fjende, som coronavirus er. Det er alvorligt, at vi passer på os selv og hinanden. Det kan ses i tallene, at strategien har haft en effekt. Nu står vi overfor, at samfundet kan åbnes op delvist på en forsigtig og kontrolleret måde. Ud fra anbefalinger fra de relevante myndigheder er det blevet vurderet, at vores børn kan komme tilbage i dagtilbud og i de mindste skoleklasser.

Jeg er fuldt ud tryg ved dette, fordi der ligger faglige begrundelser til grund for denne politiske beslutning. Min tillid til myndighedernes anbefalinger stor, og jeg er tryg ved, at vores dygtige lærere, pædagoger og andet personale kan håndtere den nye opgave på bedst mulig vis – også selvom det er en kæmpe udfordring.

Min appel er, at vi alle støtter op på bedst mulig vis. Selvfølgelig er vi bekymrede og med god grund. Det, vi kan gøre, er at følge anbefalinger og tage vores forholdsregler. Snak med børnene om det, italesæt deres bekymringer og imødekom udfordringerne konstruktivt.

Rigtig god påske!

A. C. Hoxcer Nielsen. Arkivfoto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Stærk utilfredshed i Tønder og stor glæde på Rømø: Grænseåbning får meget blandet modtagelse

Sydjylland

Camping-indehaver skuffet over Mette Frederiksens delvise grænseåbning: Vi har brug for weekend-turister

Annonce