Annonce
Billund

Børn og familier fik oplevelsesrig dag til Himmelbjerget

En større sum fra Giro 413 gjorde turen til Himmelbjerget og Silkeborgsøerne mulig. Privatfoto

Billund: Giro 413 har doneret 10.000 kroner til Red Barnets familieoplevelsesklub i Billund Kommune. Det store bidrag betød, at klubben kunne tage børn og deres familier med på en tur til Himmelbjerget - inklusive en sejltur på de smukke søer ind mod Silkeborg. Flere af børnene havde aldrig tidligere været ved Himmelbjerget eller ude at sejle, fortæller Familieoplevelsesklubben.

Klubben er en af Red Barnets lokale velgørenhedsaktiviteter for familier med børn i alderen 5-12 år, som af forskellige grunde har brug for en hjælpende hånd til at opleve gode fællesskaber.

Hver måned arrangeres en aktivitet for familierne – herunder også en sommerlejr.

Anny Pedersen og Vibeke Norup er de frivillige ledere, som får tingene til at ske i samarbejde med familierne og øvrige lokale frivillige i Red Barnet. Det økonomiske grundlag kommer primært fra sponsorater.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Team Esbjerg For abonnenter

En præstation til topkarakter: Team Esbjerg pillede totalt pynten af russisk storhold

Annonce