Annonce
Tønder

Børn og unge fra Asyl Syd skal lære om sikkerhed ved vandet

Fra en tidligere Ocean Rescue Camp, hvor instruktøren er i gang med at instruere deltagerne. Pernille Plagborg (DGI Arkiv).
I uge 30 skal et hold børn og unge fra Asyl Syd deltage i DGI Ocean Rescue Camp ved Varde. Tilbuddet skal både være en god oplevelse og give færdigheder, som de kan bruge i deres videre færd.

Løgumkloster: Fem dage i vandet.

Det bliver realiteten for en gruppe børn og unge fra Asylcenter Aaløkke og Asylcenter Hviding, når de i uge 30 skal deltage i DGI Ocean Rescue Camp, hvor de skal blive klogere på førstehjælp, livredning og sikkerhed ved vandet.

Tilbuddet skal være med til at støtte og styrke de unge asylansøgere, som ofte er meget usikre i forhold til deres fremtid på grund af deres særlige situation.

- De vil have stor gavn af - både på kort og langt sigt - at lære om sikkerhed på stranden, selvhjælp på havet og livreddende førstehjælp. Vi anskuer det som en art ressourceforløb, hvor de unge tilegner sig inspiration, viden og færdigheder om livredning, som de kan bruge, uanset om jobfremtiden er i Danmark eller hjemlandet, udtaler teamkoordinator Jakob Pihl fra AsylSyd i en pressemeddelelse.

Annonce

DGI Ocean Rescue Camp

DGI Ocean Rescue camp er en livredningsskole for børn og unge, hvor de lærer om livredning og førstehjælp på stranden og havet. Udover en masse kendskab til førstehjælp og selvhjælp byder campen også på andre spændende og sjove strand- og havaktiviteter så som beach flag race.

DGI vil motivere

De 18 børn og unge skal hoppe i vandet i Nysø ved Varde, hvor de får dage med mange forskellige, sjove oplevelser med masser af fysisk aktivitet. Det ses netop som en kerneopgave for DGI, at inspirere og motivere børn og unge til aktiv deltagelse i idræt og fællesskaber.

Det tog derfor heller ikke lang tid for DGIs svømmekonsulent, Mads Hjort, at sige ja til samarbejdet, da AsylSyd kontaktede ham angående mulighederne for at tilbyde en lukket camp.

- Det er vildt spændende at prøve vores Ocean Rescue Camp af på en ny målgruppe, og tilpasse konceptet børn med andre udfordringer end vi normalvis ser hos camp-deltagerne. Samarbejdet er også en mulighed for at indsamle erfaring til at kigge efter andre nye målgrupper, siger Mads Hjort i pressemeddelelsen.

En god blanding af 12- til 18-årige drenge og piger fra de to asylcentre, kan se frem til at prøve dyk, snorkling, makkerredning på vandet med rescue-boards og sjove stafetlege på stranden. Til at stå for aktiviteterne er udvalgte DGI-instruktører, der allerede har erfaring med integrationshold og fremmedsprog fra egen svømmeforening.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce