Annonce
Esbjerg

Børn sendte drømme afsted som flaskepost

Philip Vu og Bertram Kjøgx (i forgrunden) drømmer blandt andet om at kunne gå i tøj af mærket Surpreme, og det havde de skrevet på papiret i deres flaskepost, som Esvagt-mandskabet sænkede blidt ned ude i Nordsøen. Deres klassekammerat Julius Kristian Sloths store ønske var at se Cocio-fabrkken indeni. Så det stod der i hans flaske. Foto: Mai Møller Christensen

En god familie med mand og børn. En fodboldstjernekarriere. Et sæt tøj af mærket Surpreme. Som fejring af Børnekonventionens fødselsdag sendte 1100 børn i Esbjerg Kommune i går deres inderste drømme ud på havet med en Esvagt-båd.

ESBJERG: Det var en helt ny type redningsaktion, Esvagt-bådene i Esbjerg Havn måtte ud på mandag formiddag. De skulle redde drømmene hos over tusind børn i Esbjerg Kommune fra at gå på grund, og det gjorde de ved at sejle drømmene ud på Nordsøen, hvorfra de så kunne rejse videre ud i verden.

Helt konkret havde 1100 børn fra 47 skoleklasser i Esbjerg Kommune skrevet hver deres store drøm på et stykke papir, som var lagt i en vinflaske med prop, og de mange flasker lovede Esvagt at sejle ud med og dumpe ned i havet.

Det skete som en fejring af fødselsdagen for FN's Børnekonvention. Her står organisationen Barndrømmen bag indsatsen "Go Creative", som hvert år markerer fødselsdagen et nyt sted i Danmark. I år var valget faldt på Esbjerg, og ret hurtigt fandt arrangørerne så ud af, at det så måtte være noget med hav.

- Men forurener det ikke at kaste alle de flasker ud i havet? ville en lille dreng vide, hvortil hans lærer svarede, at flaskerne jo gerne skulle drive i land et sted.

Måske endda i et land med flaskeautomater.

Annonce

Hold op en god opbakning, vi har oplevet her i Esbjerg - fra både kommunen, Esvagt, Musikhuset Esbjerg, eleverne og lærerne og ikke mindst de mange frivillige. Selv Føtex i Esbjerg var helt fantastiske. Tænk, da der var bøvl med en kvittering, tilbød de at sende en mand fra Føtex ned i Musikhuset efter mit Dankort, og da jeg havde underskrevet, kørte han tilbage med kortet igen. Det var aldrig sket i København.

Dorthe Foged, direktør i Barndrømmen

En familie uden skilsmisse

Børnene havde forud for arrangementet set introfilm med blandt andre Nelson Mandela og Martin Luther King og deres drømme og kampen for at gøre dem til virkelighed. Men det var nu drømme af en lidt anden type, som børnene fra de mange skoler havde skrevet på papiret i flasken.

For eksempel var det at blive professionel fodboldstjerne det hedeste ønske hos mange drenge. Andre ønskede sig tøj af mærket Surpreme. Mens en pige gerne ville være prinsesse, sådan at hendes far og mor var konge og dronning.

Og så var der de måske lidt mindre prestigefyldte ønsker.

- Jeg drømmer om at få en god familie. En mand og nogle børn, og hvor vi har det godt og aldrig bliver skilt, lød en drøm fra en tænksom pige.

En mørklødet pige fra 4. klasse på Bakkeskolen fortalte, at hun gerne vil være tandlæge. Fordi så hjælper man tænderne, og der er så pænt i tandlægeklinikker, og så tjener man også mange penge, lød ræsonnementet.

Drømme må ikke dræbes

Da Esvagt-båden var blevet lastet med flasker, var der efterfølgende boller, kage og juice i Musikhuset Esbjerg, hvor et større kulturelt show ventede. Først korsang ved Musikkonservatoriets Korskole, og dernæst tog rapperne Per Vers og Kaka over.

At give kulturoplevelser til børn fra alle samfundslag er nemlig et af Barndrømmen og Go Creatives største formål, fortæller direktør og stifter af Barndrømmen, Dorthe Foged. Og på samme måde er det at støtte op om børns drømme helt essentielt:

- Det gælder også, selv om drømmene kan virke urealistiske. Jeg har hørt om en elev, der meldte ud, at han gerne ville være amerikansk præsident, men fik at vide: Det kan du ikke, for du har ikke amerikansk statsborgerskab. Efter sådan en bemærkning er det i hvert fald slut med at drømme dén dag. Børn skal bevare håbet, og man skal snarere gå i dialog med dem om et realistisk alternativ. For eksempel kunne man sige til drengen, at han jo kunne blive dansk statsminister, siger Dorthe Foged.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce