Annonce
Sønderborg

Børn stikker til søs: Delfin-ekspedition på cykelfærgen

Børnehaven Himmelblå stak til søs med cykelfærgen Rødsand for at spejde efter delfinen Fino. Foto: David Skaaning
Cykelfærgen Rødsand var fredag morgen ekspeditionsskib for Børnehuset Himmelblås syv børn, der ønskede at møde delfinen Fino.
Annonce

Egernsund-Brunsnæs: Havet kaldte på syv børn, der fredag morgen stod på cykelfærgen ved Egernsund Havn og sagde vemodigt på gensyn til deres forældre. Efter de sidste tårer blev tørret af kinderne fik børnene fokus på ekspeditionen: at møde en delfin.

Cykelfærgen Rødsand har i to uger haft jævnlige visitter fra delfiner, der har udvist en særlig interesse for skibet.

Børnene er også parate med et navn til en af delfinerne, hvis de skulle være så heldig at møde én:

- Vi har valgt, at han hedder Fino, siger Caroline Sophie Gram Hansen.

Det er Børnehuset Himmelblå, der har arrangeret delfin-safarien for de børn, hvis forældre stadig er på arbejde.

- Der skal ske lidt, når de er her om sommeren. Vi har jo en bus, som vi tager på strandture med, og det var også den, vi kom til Egernsund med i morges, fortæller Karina Franson Møller, der er daglig pædagogisk leder på Børnehuset Himmelblå.

Planen for ekspeditionen er at spotte en delfin, lægge til kaj i Brunsnæs og cykle tilbage til børnehaven i Broager.

Så er der afgang! Børnene vinkede farvel til forældrene og tog på delfin-safari. Foto: David Skaaning
Annonce

1.000 biletter solgt

Det er BIB Landsbylaug, der efter mange års arbejde har lykkes med at søsætte cykelfærgen.

Netop på samme dag, som delfin-ekspeditionen, kan Gerhard Jacobsen berette til Cykelfærgens Venner, at der er blevet solgt 1.000 biletter i løbet af de første 14 dage, som færgen har sejlet.

Det var vigtigt for børnehaven at nå med på den populære færge:

- Vi har jo en udelivsprofil, hvor vi bruger det omkringliggende fritidsliv. Og så har jeg ad flere omgange spurgt Gerhard Jacobsen, om vi ikke kunne få lov til at lave en udflugt, når cykelfærgen kommer op at sejle. Og det er den aftale, vi indfrier i dag, fortæller Marianne Kramer, der er pædagog i Børnehuset Himmelblå.

Færgen sejler i to uger endnu, og der er 1.500 ledige biletter frem til den 25. juli.

Annonce

Marsvinet Fino

Næsten hele vejen fra Egernsund til Brunsnæs synger børnene:

- Fino, Fino, kom nu frem - dog uden de store resultater.

Ligesom Brunsnæs er i sigte og håbet forsvinder, råber en af børnene:

- Der er den!

Og der er ganske rigtigt et delfinlignende dyr, der bryder vandoverfladen, men det er vist bare et marsvin. Det tager dog ikke glæden fra børnene, der fik indfriet ønsket om at se Fino.

Marsvinet Finos lille haletip dukkede op af havet. Foto: David Skaaning
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Kritisk corona-udvikling: Smitten stiger stadig i Kolding og Esbjerg

Danmark

På kanten af kaninhullet

Varde

Birgit fulgte sin mand i døden

Annonce