x
Annonce
Indland

Børn til coronaramt far har nok ikke smittet skolekammerater

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Det er usandsynligt, at børnene til den coronasmittede dansker har smittet nogen på deres skole i Roskilde.

Børnene til den far, som er smittet med coronavirus, har formentlig ikke smittet nogen på deres skole i Roskilde.

Annonce

Det fortæller kommunikations- og pressekonsulent Andreas Peder Schultz fra Styrelsen for Patientsikkerhed til sn.dk.

- Vi vurderer, at det ikke er sandsynligt, at de skulle have smittet nogen på skolen, siger han.

De to børn går på Hedegårdenes Skole i Roskilde. I øjeblikket er de dog sendt i hjemmekarantæne sammen med deres forældre.

Det skyldes, at faren natten til torsdag blev testet positiv for coronavirus. Han er den første dansker, der er konstateret smittet med virusset.

Den smittede er medarbejder hos TV2. Han havde frem til mandag været på skiferie i det nordlige Italien sammen med sin kone og sin ene søn.

Hverken konen eller sønnen er blevet konstateret smittede. Den anden søn har ikke symptomer og er ikke blevet testet, skriver sn.dk

I en pressemeddelelse oplyser Roskilde Kommune, at man er i tæt dialog med Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed om at forebygge spredning af smitten.

- Det forekommer selvfølgelig voldsomt, at der er risiko for smitte i Roskilde.

- Men det er også vigtigt, at vi husker, at vi selvfølgelig har at gøre med en virus, der smitter meget - men den er ligesom andre vira især farlig for ældre og svage mennesker, understreger borgmester Tomas Breddam (S).

Styrelsen for Patientsikkerhed er i gang med at opspore eventuelt andre smittede i Roskilde.

Det er kun tætte kontakter til den smittede, der er i risiko for at være smittet.

En tæt kontakt er som udgangspunkt, hvis man har været i mindre end to meters afstand fra den syge person i mere end 15 minutter.

Men det vil altid være en konkret vurdering ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed.

/ritzau/

Link til artikel på sn.dk
Link til pressemeddelelse fra Roskilde Kommune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Annonce