Annonce
Haderslev

Børne- og ungechef efter kritik: Vi skal kigge på praksis

Haderslev Kommune har inviteret de kritiske forældre fra LEV Haderslev til møde i begyndelsen af denne måned. Børne- og ungechef Henning Hede Riistofte vil forfølge sagerne om partshøringer og afgørelser, der bliver meddelt telefonisk uden efterfølgende at blive skriftligt begrundet. Arkivfoto: Lars Fahrendorff
Børne- og ungechef Henning Hede Riistofte vil forfølge kritikken af de partshøringer og afgørelser, der bliver meddelt telefonisk uden en efterfølgende lovpligtig skriftlig dokumentation, der er nødvendig for at kunne klage. Det er og må ikke være vores praksis, siger han.
Annonce

Datoen er endnu ikke endeligt fastsat, men i løbet af meget kort tid i begyndelsen af august mødes organisationen LEV Haderslev med Haderslev Kommune.

Børne- og ungechef Henning Hede Riistofte har taget initiativ til mødet på baggrund af kritik fra LEV Haderslev, efter at organisationen har udtrykt stærk bekymring for familiernes retssikkerhed. Organisationen, der varetager interesserne for mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende, mener, at kommunens sagsbehandlere på børnehandicapområdet i stigende grad over det seneste halve til hele år har indført en ny praksis med telefonisk både at gennemføre partshøringer og meddele afgørelser uden bagefter at følge op med en lovpligtig skriftlig redegørelse. Uden skriftlige redegørelser har familierne ikke mulighed for at klage til Ankestyrelsen.

På det kommende møde skal forvaltning sammen med politikere og medlemmer af LEV Haderslev i fællesskab finde ud af, hvad der er op og ned i sagen.

- Vi mangler lige at afstemme datoen, siger Henning Hede Riistofte, der i JydskeVestkysten den 23. juli udtalte, at det kun drejede sig om et par fejl.

Annonce

LEV-formand: 20 sager

Formanden for LEV Haderslev, Solvej Laugesen, ser frem til dialogen med kommunen, men mener dog også, at Henning Hede Riistofte bagatelliserede, da han sagde, at det kun drejer sig om et fåtal af sager. Ifølge Solvej Laugesen har alene LEV Haderslev kendskab til omkring 20 familier, som har været udsat for telefoniske partshøringer eller afgørelser uden efterfølgende at få noget på skrift.

- Og vi dækker som organisation kun en mindre del af familierne, og det er jo i sagens natur svært at dokumentere, da der jo netop ikke ligger noget på skrift, og de færreste jo optager deres samtaler, siger hun.


Jeg er sikker på, at hvis LEV Haderslev siger, at de har kendskab til 20 sager, så tror jeg også på, at det er rigtigt. Det må ikke forekomme, for det skal bestemt ikke være vores praksis, så det skal vi forfølge.

Henning Hede Riistofte, børne- og ungechef i Haderslev Kommune


Henning Hede Riistofte stiller sig ikke afvisende overfor LEV Haderslevs oplysninger.

- Jeg er sikker på, at hvis LEV Haderslev siger, at de har kendskab til 20 sager, så tror jeg også på, at det er rigtigt. Det må ikke forekomme, for det skal bestemt ikke være vores praksis, så det skal vi forfølge, siger børne- og ungechefen.

Børn- og ungechef Henning Hede Riistofte: Vi har dokumentations- og journaliseringskrav, og der skal være gennemsigtighed for borgerne, siger han.

Hvad tror du, der går galt? Hvorfor sker det så?

- Det lyder rigtig ærgerligt, for borgerne har ret til at få noget på skrift, og vi har brug for at have noget på skrift. Vi har jo også dokumentations – og journaliseringskrav. Så vi skal kigge på det. Der skal være en gennemsigtighed for borgerne, og det er der ikke, når det er på denne måde. Det er ikke noget, som vi synes er en god praksis, siger han.

Annonce

Vi skal finde en løsning

LEV Haderslev siger, at det er en praksis, der er blevet tiltagende. Hvad siger du til det?

- Jeg ved ikke, om det har været tiltagende, eller om det ret beset har været en praksis, eller hvad det nu har været. Der er kommet nye rådgivere til afdelingen, som jeg synes gør det godt. Jeg tror, og det kan ikke dokumenteres, at det handler om, at den slags misforståelser opstår, når rådgiverne tænker, at det kan vi lige snakke om, og at familierne bagefter alligevel og selvfølgeligt får behov for, at de får det på skrift. Og selvfølgelig har de det. Det er jo store ting, vi har med at gøre.

Journaliseringspligt

Forvaltningsmyndigheder som en kommune har journaliseringspligt. Pligten gælder for dokumenter, der er modtaget eller afsendt af en myndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med myndighedens virksomhed. Journaliseringspligten gælder dog kun for dokumenter, der har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt. Også interne dokumenter i endelig form er omfattet.

Formålet med journalisering er bl.a. at understøtte adgangen til aktindsigt og at sikre nødvendig dokumentation i de enkelte sager. Korrekt journalisering giver desuden overblik over sagens dokumenter, letter sagsbehandlingen og understøtter kvalitet og effektivitet i myndighedens sagsbehandling.

Mangelfuld journalisering indebærer risiko for, at myndigheden skal bruge ekstra ressourcer f.eks. på at genskabe bortkomne eller slettede dokumenter. Samtidig forringer det sagsbehandlingen og borgernes retssikkerhed.

Men det er vel professionelle sagsbehandlere, og de ved vel, at de har dokumentations – og journaliseringspligt?

- Jeg kender rådgiverne, der sidder i børnehandicap. Jeg tænker virkelig, at de vil det bedste. Så vi skal finde en løsning, og det er derfor dejligt, at vi kan have et møde med LEV Haderslev og finde ud, hvordan vi kan komme videre. Men vi vil kigge på praksis – og det er vi også allerede i gang med.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce