Annonce
Esbjerg

Børnehave i Fanøs byråd: Nye retningslinjer for samarbejde i byrådet

Økonomi- og planudvalget på Fanø diskuterede mandag en række retningslinjer for godt og konstruktivt samarbejde i byrådet. Det sker på baggrund af den dårlige stemning, der har hersket i byrådssalen siden kommunalvalget. Foto: Ditte Irene Knudsen
Der har siden kommunalvalget været en dårlig stemning i byrådet på Fanø. Så nu vil politikerne indføre retningslinjer for god takt og tone, en slags politisk Emma Gad.

Fanø: Det skal være slut med sure miner og hårde toner i Fanøs byråd.

Mandag diskuterede Økonomi- og planudvalget, hvorvidt man skulle indføre et sæt retningslinjer for godt og konstruktivt samarbejde i Fanøs byråd.

Forslaget kom på banen, fordi Fanøs byråd stadig oplever udfordringer i forbindelse med samarbejde. Det skal retningslinjerne gøre op med.

- Vi er startet på et grundlag, hvor der ikke var ret stor tillid. Så tolker man også nemt tingene ind i en sammenhæng, der ikke var tænkt, siger borgmester Sofie Valbjørn (Alt) om begrundelsen for retningslinjerne.

Derfor glæder hun sig over, at Økonomi- og planudvalget har anbefalet retningslinjerne til byrådet.

- Jeg vil rigtig gerne styrke samarbejdet, så vi sammen kan arbejde for at styrke og udvikle Fanø.

Annonce
Vi anerkender og viser respekt for andres holdning og går altid efter bolden - også når vi er uenige. Vi taler pænt, anstændigt og respektfuldt med hinanden ved møder og om hinanden i læserbreve, på sociale medier eller på anden vis.

- Fra retningslinjerne om godt byrådsskab

Fnidder helt fra start

Den dårlige stemning i Fanøs byråd har hersket siden kommunalvalget i 2017. Dengang kunne Kristine Kaas Krog (Fanø Lokalliste) næsten røre borgmestertitlen med Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Alternativet i ryggen. Alligevel blev det ikke hende, der endte med borgmesterkæden om halsen. Kristine Kaas Krog havde forsøgt at invitere den anden fløj med ind i en bred konstellation, men det takkede de nej til. Venstre, Miljølisten og Socialdemokratiet støttede i stedet op om Sofie Valbjørn som borgmester. Sofie Valbjørn forlod derfor den første konstellation efter betænkningstid, hvorefter hun kunne kalde sig borgmester på Fanø.

Borgmesteren må agere dommer

Kristine Kaas Krog er godt tilfreds med retningslinjerne, men hun stiller sig skeptisk over for, hvorvidt de vil føre til en bedre stemning.

- Det kommer an på, om vi alle lægger os i selen. Vi skal anerkende, at man også selv kan bidrage, hver og en med hver sin rolle, siger hun.

For Kristine Kaas Krog er hele essensen, at man har en dommer, der kan håndhæve reglerne. Er der ikke det, mener hun, at man kan have alle de regler, man vil, uden at det vil gøre en forskel. Derfor har hun allerede en dommer i tankerne.

- Hvis der er konflikter, må det være borgmesteren, der håndterer dem, påpeger hun.

Fanøs borgere kan derfor glæde sig over, at byrådet skal diskutere retningslinjerne. Bliver de godkendt, kan fanøboerne se frem til, at byrådspolitikerne fremadrettet kan koncentrere sig om at udvikle og styrke Fanø.

Retningslinjerne for godt samarbejde

De diskuterede retningslinjer for godt og konstruktivt samarbejde i Fanø byråd består af fire afsnit: Godt byrådsskab, det daglige samarbejde, samarbejde med forvaltningen og samarbejde med borgerne.

Afsnittet om det gode byrådsskab lægger særligt vægt på respekt og anerkendelse. Afsnittet om det daglige samarbejde har for eksempel fokus på, hvordan man forbedrer samarbejdet ved at huske at orientere hinanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce