Annonce
Varde

Børnehaveleder: Børnene har det godt trods hyppig rengøring

Serviceassistent i Forenede Service Magdalena Kruszkowska er i gang med en af de sidste middagsrengøringer i Kastanjehaven i Næsbjerg. Snart er det kommunens egne folk, der står for rengøringen midt på dagen. Magdalena Kruszkowska gør også rent i Årre Børnecenter og på Hybenbo. Foto: André Thorup
Daglig leder i Kastanjehaven i Næsbjerg oplever ikke, at den store fokus på rengøring går ud over børnene. Tværtimod oplever de mere voksenkontakt end normalt.
Annonce

Næsbjerg: Det er rengøringsfolk og to fejepiger, der tager sig af langt de fleste ekstra rengøringsopgave i Kastanjehaven, børnehaven i Næsbjerg.

- Mit personale er professionelle til at tage sig af børn, siger Louise Mathiasen, der er børnehavens daglige leder.

Og fordi pædagogerne og de andre ansatte fortsat har børnene som hovedopgave, så skal forældrene ikke være bange på børnenes vegne, mener hun.

- De har det bare virkelig godt. Der er max ni børn og én voksen, siger hun.

Det har kunnet lade sig gøre at lave grupper, der alle har én voksen tilknyttet, fordi flere medarbejdere er gået op i tid. Indtil videre er der ikke indkaldt vikarer.

18 nye rengøringsfolk

  • Forenede Service har indtil nu taget sig af middagsrengøringen, men Varde Kommune har nu ansat 18 personer selv.
  • Forenede Service kunne godt have fortsat, men Varde Kommune ønskede noget ekstra, som den får ved at ansætte selv.
  • Det giver mulighed for at have folkene i længere tid i institutioner, det giver mulighed for, at børnene kan lære rengøringsfolkene at kende, og det giver kommunen ledelsesretten. Det vil sige, at børnehavens daglige leder kan sige, hvad der er behov for, at der bliver gjort rent, uden det skal aftales med et rengøringsselskab.
Annonce

Kendte folk

I et badeværelse gør Magdalena Kruszkowska rent sidst på eftermiddagen. Hun er ansat af Forenede Service, der tager sig af rengøring på de fleste af Varde Kommunes matrikler. Nu bliver der ændret lidt på hendes hverdag, for Forenede Service skal de fleste steder ikke længere stå for middagsrengøringen.

Det skyldes, at Varde Kommune har ønsket at få nogle rengøringsfolk ind, som børnene kan lære at kende, og det duer ikke med rengøringsfolk, der kommer på for mange matrikler. Desuden skal de nye folk, som kommunen selv har ansat, være i institutionerne i længere tid. Det er netop af samme årsag, som Kastanjehaven har brugt unge fejepiger - at pædagogerne bruger tid på at passe børn og ikke at gøre rent.

Kastanjehaven beholder dog sine fejepiger. De skal ikke længere møde ind til middag for blandt andet at vaske legetøj, men de får så flere opgaver om eftermiddagen.

Annonce

Skal være børn

Louise Mathiasen fortæller, at mange af børnene hjemmefra har fået at vide, at de skal holde afstand, men i Kastanjehaven er det kun, når der spises, at det for alvor gælder. Børnene skal have lov til at være børn og være tæt på hinanden og voksne, når de leger.

- Hvis I var her for en halv time siden, så havde I set mig på gulvet, hvor vi legede læge, og der var syv børn omkring mig, siger hun.

På én dag lykkedes det Kastanjehavens pedel at lave en hurtig udendørs vask til både Kastanjehaven og til spejderhuset, hvor der også er børnehavebørn for tiden. Daglig leder Louise Mathiasen er imponeret over, at det gik så hurtigt. Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live: En typisk minkavler får udbetalt over 11 millioner kroner - se tallene her

Annonce