Annonce
Sønderborg

Ubudne gæster ved børnehus: Rotter lukker legeplads

Skiltet er ifølge den pædagogiske leder sat op for, at gæster udenfor børnehusets åbningstid ved, hvad de døjer med. Privatfoto
Legepladsen ved Nydam Børnehus er blevet lukket, da der er konstateret spor efter rotter. Lederen af Nydam Børnehus, Kirsten Holm Pedersen, fortæller, at man opdagede skadedyret for omkring tre uger siden.
Annonce

Vester Sottrup: Nydam Børnehus er blevet ramt af ubudne gæster efter, at der for tre til fire uger siden blev konstateret spor af rotter på legepladsen.

- Der er blevet lagt gift ud, og skadedyrsbekæmperen kan se, at der bliver spist af giften. Vi har heller ikke set rotterne i lang tid, så vi tror egentligt, at de snart er væk, siger Kirsten Holm Pedersen.

Mens rotterne har været på legepladsen har legepladsen været lukket. Derudover stoppede børnehuset med at lade de mindste børn sove udenfor, når de skulle have deres middagslur.

- Vores legeplads er delt op i to, og nu har vi så kunnet åbne for den ene del, men indtil at vi er helt sikre på at rotterne er væk, så lader vi ikke børnene færdes udenfor alene.

Skadedyrsbekæmperen har konstateret, at rotterne især opholder sig i en nærliggende skov og en hytte, som børnehuset har anlagt på legepladsen.

- Vi har planeret området, hvor vi kunne se, at rotterne havde gange og havde bygget sig et hjem, så det skulle sammen med giften være med til at fjerne dem.

Den milde vinter, som har ramt Danmark i 2020 og det våde vejr, som har ramt landet over de seneste uger er med til, at rotterne søger mod lune og tørre steder.

Annonce

Stadig været ude

Selvom børnehusets legeplads over de seneste uger har været lukket, så har pædagogerne stadig søgt at komme udenfor med børnene.

- Vi har brugt skolens legeplads og bibliotekets legeplads, så børnene er stadig kommet ud, selvom vi ikke kunne bruge vores egen legeplads, forklarer den pædagogiske leder.

Børnene er ifølge den pædagogiske leder også blevet forklaret, at der er tale om skadedyr og ikke en stor mus.

- Det er selvfølgelig blevet forklaret på en måde, så vi ikke skræmmer dem fra vid og sans, men så de bliver bevidste om, hvad det er for et dyr.

Rotterne blev opdaget, da der var en forbipassende som så dem i en weekend, hvorefter vedkommende gav en forældre til et barn i børnehuset besked.

- Skiltet, som vi har sat op på lågerne, er primært fordi der er nogle, som bruger vores legeplads i weekenden, og de skal vide, at de kan risikere at løbe ind i rotter på legepladsen, siger Kirsten Holm.

Hun tør ikke spå om, hvornår hele legepladsen igen åbner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

SF'er opfordrede Søvndal til at gå efter borgmesterposten i vinter: - Nu kan vi måske få en reel valgkamp

Esbjerg

Livsfarlige udspring i lystbådehavn: Unge badegæster blev bortvist fra Esbjerg Strand

Annonce