Annonce
Kultur

Børneløbet af populært: Hver fjerde i Sydbankløbet var under 8 år

I alt 376 løbere var tilmeldt årets udgave af Sydbankløbet. Det er især de yngre deltagere, der er kommet flere og flere af. Foto: Alex Hermann
Deltagerantallet i årets udgave af Sydbankløbet var omtrent det samme som sidste år. Men mange deltagere valgte i år at løbe lidt kortere end sidste år. De lange løbeture er ikke længere så moderne, vurderer formanden for Grindsted Motion.

Grindsted: Sydbankløbet af blevet populært blandt områdets børn. Med 97 deltagere i børneløbet ved lørdagens Sydbankløb var der næsten tale om en fordobling af deltagerantallet i det løb, der er for børn op til otte år.

Dermed stillede omkring hver fjerde af samtlige deltagere til årets udgave af Sydbankløbet til start i børneløbet, hvor deltagerne skulle tilbagelægge en distance på 1,3 kilometer.

Poul Lund Mikkelsen, som er formand for Grindsted Motion, der står bag Sydbankløbet, konstaterer, at det var en god idé, foreningen for to år siden fik med at indføre et børneløb, da deltagelsen i dette løb hvert år har været stigende.

- Jeg tror, vi har været gode til at få fat i nogle skoler og institutioner. Det står og falder meget med, om der er en forælder, der synes, at det kunne være sjovt, og om vedkommende lykkes med at få samlet hele klassen. Hvis der ikke er en forælder, som tager teten, sker der ikke rigtigt noget, siger Poul Lund Mikkelsen, der lørdag stod for praktisk arbejde i forbindelse med afviklingen af løbet.

Annonce

De hurtigste tider

59 løbere valgte at stille til start på en halvmaraton. Første mand i mål på den distance var Anders Kamp Holm, der brugte 1 time, 13 minutter og 56 sekunder på at tilbagelægge de 21,1 kilometer.

Henrik Aalling fra Herning Løbeklub var første mand over stregen på 10 kilometer ruten. Han brugte 34 minutter og 17 sekunder på turen.

Den mest populære distance var turen på 4,2 kilometer, hvor 143 løbere stillede til start. Her var Siv Bertelsen hurtigst med en tid på 15 minutter og 59 sekunder.

Børneløbet på 1,3 kilometer blev vundet af Benjamin Secher Lykkegård Jensen med en tid på 6 minutter og 1 sekund.

Folk løber kortere

Deltagerantallet nåede stort set op på samme antal som i fjor. Til gengæld blev der i år ikke løbet helt lige så mange kilometer. En generel tendens viser, at motionister vælger at gøre løbeturene kortere end tidligere.

- Det ser ud som om, der er en forskydning, så folk begynder at løbe kortere. Der er færre på halvmaraton og lidt færre på 10 kilometerruten, men der er til gengæld mange, der løber 4,2 kilometer, siger Poul Lund Mikkelsen.

Det var den korte rute på 4,2 kilometer, som med sine 143 deltagere var den mest populære distance blandt de mange løbere.

- Jeg tror ikke, det er fordi, der bliver motioneret mindre, men de lange distancer er bare ikke så moderne længere. Det tænder ikke på samme måde, og folk har ikke længere det samme behov for at vise, at de kan løbe en halvmaraton eller en maraton. Det giver ikke samme credit, som det gjorde for nogle år siden, siger Poul Lund Mikkelsen.

Børneløbet er for børn op til otte år. Det var særdeles populært i år, hvor 97 stillede til start. Foto: Alex Hermann
Benjamin Secher Lykkegaard Jensen var første løber over målstregen. Han behøvede blot seks minutter til at tilbagelægge børneløbets 1,3 kilometer. Foto: Alex Hermann
Der blev kæmpet hårdt om andenpladsen i børneløbet mellem Felix Bundgård Borg og Oliver Kyed Holte. Sidstnævnte vandt spurten. Foto: Alex Hermann
59 løbere stillede til start på den længste distance - halvmaraton - mens 77 løbere snuppede en tur på 10 kilometer. Foto: Alex Hermann
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce