Annonce
Billund

Børnene er blevet prioriteret

Det giver god mening, at de foreninger, som har mange unge medlemmer, bliver prioriteret. Det mener formanden for børne- og kulturudvalget, Klara Lyskjær Noer (V). Arkivfoto: John Randeris.

Det er en bevidst prioritering, at de foreninger, som har mange børn som medlemmer, får en fordel i form af større lokaletilskud end andre.

Grindsted: At de foreninger, hvor mere end halvdelen af medlemmerne er under 25 år, får et større lokaletilskud, end hvis medlemmerne havde været ældre, er en politisk beslutning, som er ganske velovervejet. Det forklarer Klara Lyskjær Noer (V), som er formand for børne- og kulturudvalget i Billund Kommune.

- Vi har prioriteret, at det største tilskud gives til børnene, for som voksne har vi bedre råd til selv at betale. Derfor har vi prioriteret, at det er børn, som skal have bedst mulighed for at være med, siger hun.

- Mener du, at det er den rigtige model, der er i brug nu?

- Det er det set ud fra, at det er børnene, som vi gerne vil give tilskuddet til. Hvis vi ser på det ud fra et sundhedsperspektiv, vil det være fint, hvis vi kan skrue det sammen på en anden måde. Men jeg synes, det er børnene, vi skal prioritere, siger Klara Lyskjær Noer.

Annonce

Kultur- og fritidsrådet indstiller

Sagen har været oppe og vende politisk, men der bliver ikke gjort noget ved den i denne valgperiode, der som bekendt slutter om to måneder. Næste år kommer kultur- og fritidsrådet imidlertid til at se nærmere på den.

- Det giver god mening at få det nye kultur- og fritidsråd på banen. Det er vigtigt, at det er dette råd, som er med til at indstille noget over for børne- og kulturudvalget. Derfor bliver spørgsmålet taget med, når det nye kultur- og fritidsråd er nedsat, så rådet kan se på, hvordan det kan skrues sammen, forklarer Klara Lyskjær Noer.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Danmark For abonnenter

Frøs Sparekasse fjerner ældre kunders mulighed for at overføre penge via netbank

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Sydjylland For abonnenter

Børn føler sig flove og anderledes: Konfirmationstiden udpensler familiers manglende ressourcer

Annonce