Annonce
Haderslev

Børnene fangede brasen i Fuglesøen

Femårige Tilde Thulesen Fjedsted viste stolt sin fangst frem. Seksårige Josefine Benkjær var kun med som tilskuer. Foto: Jacob Schultz
Vinderen bryder sig hverken om fisk eller om at fiske, men hun fanger altid noget. Og i går fik hun den største på krogen.

VOJENS: Idyl og naturoplevelser var indbygget i søndagens fiskekonkurrence ved Fuglesøen. Ni børn deltog, og de havde cirka lige så mange voksne med. Så kunne de ”holde” fiskestængerne, når ungerne blev trætte.

Ved den lille mole i den østlige ende af søen havde et par familie slået sig ned. De fik en ekstra naturoplevelse. Pludselig besluttede en snog sig for at krydse søen lige foran dem.

– En hugorm kan ikke lide vand, konstaterede otteårige Sigurd Thulesen Fjedsted.

Han fiskede sammen med sin lillesøster Tilde på fem år.

De havde begge fanget en brasen. Men tiårige Karoline Juul Christensen havde fanget den største brasen i den vandfyldte trillebør.

Familien havde slæbt en del udstyr med.

– Vi har også en grill med. Vi overvejede også en pavillon, fortalte hende far Brian Christensen.

Men det blæste lidt for meget. Og det holdt heldigvis tørvejr.

Annonce

Jeg er ikke så vild med det. Jeg spiser ikke fisk.

Karoline Juul Christensen

En heldig hånd

Karoline var egentlig ikke så meget for at fiske, men hendes far og lillebror ville gerne have hende med, for hun fanger altid noget. En gang de var på ferie, havde de to fisket længe uden at fange noget særligt. Så kom Karoline til og fik en lille fiskestang.

– Så fangede jeg fem-seks fisk. Men jeg er ikke så vild med det. Jeg spiser ikke fisk, men jeg kan godt lide fiskefilet.

– Fiskefilet, det er godt, bekræfter Sigurd.

Han er også vild med frikadellerne.

Formanden for Sønderjysk Sportsfiskerforening Peben Nielsen kom forbi lidt før konkurrencens slutning klokken 14 og tjekkede målene på børnenes brasen. De var 20, 26 og 41 cm.

– Hvad så hvis du vinder en fiskestang?

– Så tror jeg, jeg giver den til min lillebror, sagde Karoline.

Det blev afsløret lidt efter på den anden side af søen, hvor en flok ænder holdt til. En af dem snappede en flue med næbbet. Karolines fisk var længst, så hun vandt hovedpræmien. Da hun stod stolt med fiskestangen i favnen, blev hun lidt i tvivl om sin udtalelse.

Der var også en fiskestang til den med flest fisk. Den gik til niårige Tejs Derborg Mikkelsen for fem fangede fisk. Han fik straks et knus af sin syvårige lillebror Noah.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Danmark

Live: Seks mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Alarm 112

20 personer anholdt i islamistisk terrorsag i Danmark

Annonce