Annonce
Billund

Børnene har indtaget Grindsteds nye legeområde: Nu skal der liv i de tomme butikker

Den niårige Emma og Sille på syv - begge med efternavnet Bach Birkegaard - var blandt de mange børn, som straks tog det nye område i besiddelse. De var enige om, at her skal de hen og lege igen. Foto: Annette Bruun Jarl

Indvielsen af det nye legeområde på Vesterbrogade markerede, at Grindsted gerne vil være en attraktiv by at handle og få oplevelser i. Kunne børnene bestemme, er der her, det sker.

Grindsted: - Jeg elsker den nye legeplads, lød det glade råb fra en pige, der lørdag formiddag gik om bord i det nye legeområde på Vesterbrogade - allerede inden den officielle indvielse var gået i gang. Det gjorde mange andre børn også, og de var ligeglade med taler og den slags, de ville bare lege. Så står det til dem, så er der vist ingen tvivl om, at det er lige der - midt i Grindsted - at det sker.

Mere alvorligt ser det ud fra den voksne synsvinkel, for enhver kan se, at tomme butikker truer Grindsted fremtid som handelsby. Det er dog ikke en trussel, som hverken kommune eller handelsliv har tænkt sig at give op overfor. Det nye legeområde er første synlige step i det arbejde, som har været i gang i flere år, og som skal vende udviklingen.

Johnny Hansen, formand for Grindsted Handelsstandsforening, lod optimismen råde lørdag formiddag.

- Det er lækkert, at vi har noget at vise frem for borgerne, sagde han og benyttede igen lejligheden til at udtrykke handelslivets største ønske: En citychef, der har overblik over hele kommunens handelsliv.

Annonce

At Billund Kommune har mod til at lave en legeplads midt i en gågade, det er ret unikt.

Nicolai Ahlmann-Ohlsen, firmaet Kompan, der laver legepladser i hele verden

Grindsted - Fremtidens handelsby

Siden 1.2.2016 har borgerne - ved et møde samt i arbejdsgrupper - været med til at pege på, hvordan Grindsted kan udvikle sig til en attraktiv handelsby.De synlige resultater indtil nu er facebooksiden Oplev Grindsted samt det nye legeområde på Vesterbrogade.

En styregruppe arbejder videre med idéer, og byrådet afsat flere penge til projektet: 2,5 mio. kroner i 2019 og 2020 og 5 mio. i 2021.

Børnene tog allerede inden den offcielle åbning det nye legeområde i brug. Foto: Annette Bruun Jarl

10 mio. kroner til nye projekter

Om det bliver en citychef eller noget andet, er endnu uvist. Arbejdsgruppen fortsætter med at samle inspiration fra andre byer, og politikerne har afsat 10 millioner kroner til udvikling af midtbyen de kommende år.

- Den helt store udfordring er jo at finde ud af, hvad vi kan få ind i de tommer butikker. Sker det ikke, så får vi ikke det liv, vi gerne vil have i midtbyen. Det er en lang proces at få det liv. Liv i byen kræver, at alle vil det, og det gælder både kommune, handelsliv og i høj grad også ejendomsejerne, borgerne og foreningslivet, lød det fra Ib Kristensen.

Lyttede man til børnene var der dog ingen tvivl: Her vil de gerne være, mens forældrene køber ind.

- Ja, her vil vi gerne lege igen, lød det fra søskendeparret Emma og Sille, mens deres forældre stod ved siden af og nikkede: Jo, det nye legeområde er helt sikkert et sted, de gerne vil slippe børnene løs.

Ballonklovnen Lillebror samlede også mange børn. Foto: Annette Bruun Jarl
Borgmester Ib Kristensen holdt indvielsetalen og glædede sig over at se alt det liv, der udfoldede sig - selvom regnen bare blev ved og ved. Foto: Annette Bruun Jarl
Foto: Annette Bruun Jarl
Foto: Annette Bruun Jarl
Foto: Annette Bruun Jarl
Foto: Annette Bruun Jarl
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce