Annonce
Billund

Børnenes Hovedstad vil have børn og voksne til at lege sig klogere

CoC Playful Minds har udarbejdet redskaber til at at styrke samskabelsen mellem børn og voksne. Arkivfoto: CoC Playful Minds
Selskabet Børnenes Hovedstad har udviklet en metode, der hjælpe børn og voksne til at kunne skabe og udvikle ting sammen gennem sjov og leg.

Billund: Børn har tit en mere legende og eksperimenterende tilgang til verden end de voksne, og ofte kan børn faktisk lære de voksne noget nyt. Men når børn og voksne skal skabe noget sammen, mangler der, ifølge Børnenes Hovedstad, ofte konkrete greb og en god struktur. Derfor lancerer Børnenes Hovedstad et redskab, de kalder "Samskabelse med Børn". Metoden kan hjælpe børn og voksne til ligeværdigt at skabe noget sammen gennem leg og sjovt samvær.

- Viden og læring skal være sjovt, og barnets legende og eksperimenterende tilgang viser tit de voksne nye og lærerige perspektiver. Derfor er vi nu meget glade for at kunne præsentere vores drejebog, der indeholder metoder og forslag til, hvordan Samskabelsen med Børn kan foregå i praksis, siger Kristine Schmidt, som er kommerciel direktør i Børnenes Hovedstad gennem en pressemeddelelse.

Annonce

Kan bruges af forældre som lærere

Drejebogen indeholder en række ”værktøjer”, som kan bruges til at styre processerne omkring samskabelse, men indeholder også en masse konkrete eksempler og inspiration til, hvordan børn og voksne kan udforske verden og blive klogere sammen.

- Det er redskaber og metoder, som børn og voksne for eksempel kan bruge, når de arbejder med konkrete projekter, emneuger og opgaveløsning. Men det er også en metode, som forældre og børn kan bruge til at undersøge, skabe og idéudvikle sammen, siger Kristine Schmidt.

Mange fagprofessionelle i Billund Kommune har fået udleveret kortene, men det er også muligt at komme forbi Børnenes Hovedstad på Gammelbro og få et gratis sæt af de værktøjer, der tilsammen udgør drejebogen til at arbejde med ”Samskabelse med Børn”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce